Liam Neeson er en af de dygtigste og sejeste stjerner i Hollywood, men ’Retribution’ er desværre et testamente til, at det ikke er alt, han rør, som bliver til guld.
Folk brokker sig ofte over uinspirerede genindspilninger af klassikere. Disneys undervældende live action-versioner af deres gamle animationsfilmskæmper, og Hollywoods amerikanisering af store udenlandske værker har gang på gang frustreret publikum.
Jeg undrer mig dog især over amerikanernes seneste trend: genindspilninger af lunkent og blandet anmeldte europæiske actionfilm. Sidste år genindspillede Michael Bay danske ’Ambulancen’ (2005), og nu har Nimród Antal instrueret en genindspilning af spanske ’El Desconocido’ (2015) med Liam Neeson i hovedrollen. Den har ovenikøbet allerede været genindspillet en gang på tysk (’Steigt. Nicht. Aus!’, 2018).
Det virker umiddelbart meget uinspireret, og netop manglen på inspiration kan mærkes i både filmens fortælling og dens (manglende) stilistiske udtryk.
Historien følger bankdirektøren Matt (Liam Neeson), der modtager en bombetrussel, mens han kører sine børn til skole. Hvis han eller hans børn stiger ud af bilen, eksploderer bomben. Hvis han ikke adlyder gerningsmandens ordrer over telefonen, eksploderer bomben.
Konceptet har jo egentlig potentiale, og ideen fra den spanske original lader lidt til at udspringe fra tidligere vellykkede film som action-klassikeren ’Speed’ (1994). Eksekveringen er simpelthen bare svag.
Liam Neeson er lyspunktet
Historien og dens karakterer er desværre ret uinteressante.
Dynamikken mellem hovedpersonen og den anonyme bombemand kommer ellers udmærket fra start. Til trods for at det er uoriginalt, bygges der ganske fint en underholdende dualitet mellem dem, hvor man kan sidde og gætte lidt med på skurkens identitet og motivation i stil af ’Die Hard with a vengeance’ (måske bedre kendt som ’Die Hard 3’) fra 1995. Undervejs taber dette element dog momentum i takt med, at skurken undervejs bliver mindre interessant og meget mere forudsigelig.
Liam Neeson gør alt, hvad han kan med det, han har at arbejde med, både i sin rolles konflikt med skurken og i forhold til det familiedrama, der samtidigt udspiller sig. Her vikles ting, man har set 1000 gange før, om arbejdsnarkomanen, der glider fra sin kone og børn, ind i fortællingen. Den evigt strålende og professionelle Neeson får dog ikke meget hjælp, hverken foran eller bag kameraet.
De unge skuespillere, der spiller Matts søn (Jack Champion) og datter (Lilly Aspell) har sine momenter, men mangler – ligesom resten af filmens støttecast – emotionel rækkevidde. Det er dog ikke, fordi de er forfærdelige, og ført an af Neeson bliver der etableret nok emotionel vægt i bilen til, at jeg reelt sad og håbede på, at de ville klare den. Også selvom manuskriptet er meget stift og klodset med henblik på dialog og flere aspekter af fortællingens fremdrift.
Alt for lidt fungerer
Det er ikke kun filmens karakterer, der er kedelige. Det er dens stil også. Kameraføring, belysning og klipning er ofte lige så banal og grålig, som man ville se det i en fesen bilreklame.
Stemningsmusikken er også til tider mere distraherende end noget andet. Det klæder for eksempel ikke filmen, når musikken bliver 10 gange mere dramatisk, mens hovedpersonen leverer en klichéfyldt monolog, i et forsøg på at lukke en forretningsaftale i begyndelsen.
Action og eksplosioner giver filmens visuelle præsentation og lydbillede lidt tiltrængt sprængfarlighed, men det bliver sjældent decideret spændende at se på.
Det stærkeste ved den visuelle præsentation er, hvordan vi i lange stræk ad gangen bliver holdt inde i bilen med de bærende karakterer. Sådan mærker vi deres klaustrofobi over at være fanget derinde med bomben. Selvom manglerne er mange i ’Retribution’, så forstår skaberne at holde fast i deres ”fanget i et køretøj med en bombe”-koncept, og bygge hele filmen op omkring det. Visionen er tydelig fra start til slut.
Der er dog så mange svagheder i fortællingen og det filmtekniske arbejde, at ikke engang et lovende koncept, en tydelig vision og Liam Neeson kan redde filmen fra at være mislykket.
