Fra skaberne af de foreløbig tre Ice Age film kommer den farvefyldte animationsfilm Rio sat i Brasiliens millionby af samme navn  under det årlige karneval. Hertil ankommer den blå Ara; Blu (Andreas Bo) og hans menneskelige ejer Linda (Regitze Glenthøj). Det er der kommet en fornøjelig gang løjer ud af, hvor hurtigt tempo og et par veltimede humørbomber, gør at det forudsigelige plot og et lettere stereotypt billede på den brasilianske kultur nemt tilgives.

Med en opvækst i Rio De Janeiro har instruktør og idemand til historien  Carlos Saldanha et førstehåndskendskab til scenen, hvor det meste af Rio udspiller sig. Det er underligt nok med til at skabe et mere facetteret billede af millionbyen, samtidig med at den får præsenteret mange af dens indbyggere som klichéen på en brasilianer, som livsglade mennesker med en forkærlighed samba og  fodbold! Heldigvis er det ikke mennesker, men landets fugle filmen har i fokus.

Rio tager sin begyndelse en tidlige morgen i junglen, hvor skovens fugle vågner til dåd og dans i en sekvens så sprudlende at den gamle musicalmester Busby Berklely ville have nikket mere end blot anerkendende. Dansen får en brat ende, da samtlige fugle inklusive vores hovedperson fugleungen Blu tages til fange. Blu ender senere ved et tilfælde hos den unge Linda, som tager sig af ham.  Sammen vokser de lykkeligt op i Minnesota lige indtil den dag da de får at vide, at Blu er den eneste nulevende han af sin art. For at arten skal overleve, må han (meget imod sin vilje) og Linda tage til Rio, hvor Blu kastes ud i mødet med den smukke, men også meget anderledes Jewel (Johanne Louise Schmidt). Selvom deres første ”stævnemøde” hjælpes på vej af gode gamle Lionel Ritchies Say you, say me er forskellene for store, da han er glad for det nye bur, og hun kun tænker på at flygte tilbage til regnskoven. Tingene tager (naturligvis) en drejning til det værre, da filmens skurk kakaduen Nigel (Chresten Speggers) sammen med et par menneskelige smuglere bortfører de to fugle. Nu må Blu lære at stå på egne vinger, men heldigvis får han hjælp fra den godmodige tukan Rafel (Thomas Corneliussen) samt de to mindre fugle Nico (Martin Buch) og Pedro (Rasmus Botoft).

Rio er et fornøjeligt frikvarter, der med lige dele humor, fuglesamba og hurtigt tempo er en fornøjelse det meste af vejen. Det som filmen mangler i plot opvejes næsten af den fantastiske nedrige skurk Nigel, hvis opfindsomme ondskab underholder på samme høje niveau, som de to rytterifolk Buch & Botoft gør det i rollerne som de charmerende fjollefugle Nico og Pedro.

Rio kan roligt nydes af flyvefærdige i alle aldre og størrelser!

– Nicolai Meldgaard Eskesen – nosferadio.dk