Af Martin Wolsgaard
Man bør glemme alt, man ved om legenden Robin Hood og hans tyvepak fra Sherwood skoven. Dette er ikke historien om den lovløse bueskydende ”tag-fra-de-rige-og-giv-til-de-fattige”-Robin Hood, og Lady Marion i skikkelsen af Cate Blanchett fremstår bestemt ikke som uskyldig og yndefuld. Ridley Scott har i samarbejde med manuskriptforfatter Brian Helgeland taget sig en del friheder i den længe ventede episke nytolkning af vores alles yndlingstyvehelt Robin Hood.
I stedet for den velkendte historie om den lovløse helt i ”tights” præsenteres vi her for en oprindelsesfortælling, hvor vi møder Robin Longstride (Russell Crowe), en bueskytte i Kong Richard Løvehjertes hær, længe før han bliver den sagnomspundne Robin Hood. På vej hjem til England dør Løvehjerte, og Robin Longstrides gæve lille gruppe (inklusiv Little John) møder tilfældigt Sir Robert of Loxley, en adelig og en af kongens fortrolige, der er døden nær. Robin lover Robert of Loxley at returnere ridderens sværd til hans far – Sir Walter of Loxley (Von Sydow). Dette øjeblik af held, hvor lykken tilsmiler vores helte, fungerer som katalysator for hele historien, der herfra roder sig ud i et miskmask af faktuel historie omkring Magna Cartas underskrivelse og så legenden om Robin Hood. Prioriteringen af begivenheder og selve fremstillingen af Robin Longstrides motiver er sløret og giver en fornemmelse af ubeslutsomhed i forhold til, hvilken historie det egentlig er Ridley Scott ønsker at fortælle.
Skuffelsen over Robin Hood skal dog sættes i perspektiv. Den er for det første meget velspillet. Dynamikken mellem Blanchett og Crowe er særdeles velfungerende, imens Max Von Sydow og William Hurt som er altid i topklasse. Den er for det andet velproduceret, særligt takket være Ridley Scotts umiskendelige øje for detalje og komposition hvad angår kampe og slag. Dog er det helhedsudtrykket i Robin Hood, der skuffer. Plottet virker iøjnfaldende energiløst, og hvor Scott måske har skabt et meget realistisk billede af faktiske politiske forhold i 12 hundredtals England, virker prioriteringen i forhold til historien til tider irriterende og decideret langtrukken. Selvom Russell Crowe leverer en magtfuld portrættering af Robin Longstride, kommer motiverne bag karakterens drivkraft til at irritere i sin tilfældighed; han bliver tilfældigt opmærksom på sit kald, og virker langt hen ad vejen mere eller mindre indifferent. Sammenlignet med rollen som Maximus i Gladiator, er denne karakter svagere, hvilket i sidste ende gør filmen mindre effektfuld. Så selvom det er sandt, at det her er legenden om Robin Hood, som man aldrig har set ham før, så er det alligevel også sandt, at man nok ikke gider se den igen.
3 ud af 6 stjerner.