Utroligt at en film om kunst, erotik og passion kan være så kedelig.

Indrømmet, jeg aner ikke hvem Rodin er. Jeg er ikke sønderligt kunstinteresseret. Til gengæld er jeg filminteresseret. Så når jeg går i biografen for at se en film om en passioneret kunstner, så forventer jeg at bliver draget af den historie der fortælles.

’Rodin’ handler om den franske billedhugger og tegner Auguste Rodin (Vincent Lindon) og den stormfulde forelskelse, der var imellem ham og hans unge elev, Camille Claudel. Vi møder Rodin, da han er 42 år gammel og i gang med et af sine hovedværker ’Helvedes Port’. Her indledes forholdet til Camille og vi følger deres turbulente kærlighed – både til hinanden og kunsten.

Men mens jeg sidder i de bløder sæder og skærmen prydes af kunst og erotik, oplever jeg at kigge på mit ur flere gange, og det er et dårligt tegn.

Der er sådan set ikke noget at sætte på det tekniske. Skuespillerne gør det godt. Den er flot filmet, og historien om Rodin er sådan set interessant nok. Den er bare ikke fortalt særlig spændende. Jeg bliver ikke draget af hverken karaktererne eller deres fortælling. Filmen springer meget i tid og jeg bliver flere gange forvirret over, hvor lang tid der er gået imellem de enkelte scener. For eksempel da Rodins kone og elskerinde mødes, i en umotiveret scene, der virker forceret og kun for dramaets skyld. Hvad er det filmen vil fortælle? Jeg ved det ikke.

En smuk omgang blah

Det er i kunstscenerne, at vi mærker gnisten. Fravalget af musik i de mange dialogscener om kunststykkerne skaber en usentimental intimitet, der lader værkerne tale for sig selv. Der er en skønhed over de mange nøgne kvindekroppe, der står model for Rodin og den kunst, de skaber. Der er her passionen er. Både når Rodin kreerer, og når han taler om sine værker.

Men det er ikke nok. Jeg mangler simpelthen noget mere drama, nogle større konflikter i historien, endnu mere passion, og jeg mangler at mærke den altopslugende kærlighed og lidenskab til Camille.

Det er muligt, at tingene ikke foregik sådan, men så må man digte. En god film må have en god fortælling og mere drama, end at nogle kunstkritikere ikke kan lide hans statue af Balzac. Det bliver en ligegyldig historie, som hurtigt er glemt igen.  Det er muligt at Rodin skabte stor kunst, men det gjorde skaberne af denne film ikke.

Foto: Camera film