Af Martin Wolsgaard

Formularen i Salt er simpel: Angelina Jolies karakter, Evelyn Salt, er en insider (en CIA-agent) som samtidig er en jaget outsider (muligvis en russisk sleeper-agent og snigmorder). Salt er konstant på farten – på flugt eller på jagt – hun tonser gennem bygninger, undergrund, kirkegrotter osv. og undslipper utallige møder med fuldt udstyrede sikkerhedsvagter og agenter, der overvindes med elegant overlegenhed. Phillip Noyce (Patriot Games, A Clear and Present Danger) har instrueret, Lorenzo Di Bonaventura (Derailed, Shooter, Transformers, GI Joe) har produceret, Liev Schreiber og Chiwetel Ejiofor spiller fremragende komplimenterende biroller i denne damn fine thriller.

Ved historiens begyndelse melder en russisk afhopper kaldet Orlov (Daniel Olbrychski) sig selv til CIA, og beskylder Salt for at være en russisk spion. Og så starter jagten! Det der følger, likvideringer, trusler mod den amerikanske præsident, et muligt atommissilangreb mod Mellemøsten der skal afværges, er måske en kende overdrevet, men det betyder egentlig ikke så meget. Hele plottet udfoldes nemlig i en slags velorganiseret virvar af hårdtpumpet action-momentum og ”på farten”-baggrundsfortælling, at historiens til tider uoverskueligt urealistiske elementer egentlig først afslører sig selv retrospektivt.

Salt’s narrative strategi er at lade publikum være in-the-dark så meget som muligt omkring hvordan det hele ender. Mange action-thrillers forsøger på netop dette for at skjule plottets tyndhed eller forudsigelighed – og mange af dem fejler grufuldt. Men i Salt gøres dette ”lidt-efter-lidt”-fodring af publikum med clues til historiens større puslespil så raffineret, at man blot nyder actionscenernes velsammensatte flow og er ude af stand til (eller undlader) at regne hele filmens handling ud på forhånd.

Dog skal det påpeges at træerne ikke nødvendigvis gror ind i himlen. Det er altså ikke fordi plottet som sådan holder vand eller giver udpræget mening, men det er dog en fornøjelse af blive overrasket ind imellem. Og det er forfriskende, at filmen ikke selvtilfredst dvæler ved hvert twist i handlingen, som om den netop har skabt noget ekstraordinært innovativt i actiongenren, men i stedet bruger hver eneste afsløring som en lejlighed til en ny actionsekvens og jagt. Evelyn Salt flygter fra eller bryder ind i den ene sikkerhedsfæstning efter den anden; om det er kirken, hvor USA’s vicepræsident netop begraves, så der er Secret Service-agenter over det hele, eller om det er det hvide hus’ sikkerhedsbunker, er egentlig ligegyldigt. Salt klarer ærterne på egen hånd, måske lige med hjælp fra et par pistoler, maskingeværer, grenader og så en hjemmelavet rocket launcher. Det er en fornøjelse at se en genrefilm, der gør præcis, hvad den skal.

4 af 6 stjerner.