Det var dog (ikke) imponerende.

 Er man som jeg stor fan af ’Den korte radioavis’, så kender man navnene Rasmus Bruun og Frederik Cilius, og er man med i deres Facebook fangruppe, så har man længe vidst, at de to bryggede på en ny film sammen med Mads Brügger (pun intended). Men forventer man at Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholms vollumløse korpus toner frem på skærmen, så bliver man slemt skuffet, for ’Den korte radioavis’ univers holder sig i kulissen, og dog…

De to tidligere Herlufsholm ’venner’ Frederik og Rasmus støder ind i hinanden. Frederik har en kæmpe investeringsmulighed til Rasmus. Frederik er ved at starte et hundeavlscenter i Kina og har brug for startkapital, og Rasmus’ far er jo lige død, så har han ikke arvet et par millioner? De to drager nu ud på et forretningseventyr til storbyen Chongqing sammen med den savlende Sankt Bernhards hund Dollar med de sørgmodige øjne (nååårh).

Det var en ærgerlig situation 

På papiret burde det her være en homerun. I hvert fald, hvis man er fan af DKR universet. Med Cilius og Bruun i hovedrollerne og Mads Brügger som instruktør, så kan det da ikke gå galt. Måske netop fordi mine forventninger var tårnhøje, kunne jeg kun blive skuffet. For det blev jeg altså lidt. Præmissen er som sådan ret interessant og byder også på flere tåkrummende pinlige kultursammenstød, men jeg bliver simpelthen ikke fanget af historien, der synes langtrukken og uinteressant. Frederiks karakter virker usympatisk og jeg bliver lidt ligeglad med, om han lykkes eller ej med sin forretning.

En ordentlig svirper 

Humoren er meget underspillet, hvilket til tider fungerer ganske udmærket, men den får mig bare ikke så meget, som den burde. I de skønne montage/pause-sekvenser får filmen og humoren dog lov til at leve. Her er der skønne små komiske og tværkulturelle detaljer, hvor det føles mere som om de to spasmagere gør grin med sig selv frem for den kinesiske kultur. Der er dog lidt til fans i form af gamle kendinge og små sjove detaljer. De to karakterers forhold virker også meget genkendeligt, men her er jeg klart mest investeret i Rasmus’ historie. Hans tilstedeværelse med det skrigende, afblegede 00’er musikvideo hår og pinagtigheder fungerer bedst og den del ville jeg gerne have set mere af.

Cut mig ud Zissel!

Brügger burde nok holde sig til dokumentargenren eller i hvert fald derhen af. For jeg tror, at denne film havde fungeret langt bedre hvis den var lavet som mockumentary. Flere af de kinesiske statister kigger flere ind i kameraet, som i øvrigt går ind og ud af fokus. På trods af disse lidt dokumentariske optagelser, er den faktisk filmet ret flot af Jonas Berlin. Der er nogle smukke billeder af den kinesiske storby, der både fanger det tragiske og det komiske i klasse og kulturforskelle.

Jeg ville virkelig gerne kunne lide denne her film, men jeg må desværre indrømme, at jeg ikke er grebet eller underholdt som forventet. Jeg applauderer forsøget og ideen, men DKR er klart at foretrække. Derfor kan jeg kun give 3 ud af 6 kanyler. Jeg håber ikke, at jeg bliver smidt ud af Facebook fangruppen nu.

Foto: Jonas Berlin