Af Nicolai Meldgaard Eskesen
Vidste du at Pac-Man har sit navn fra det japanske ord paku paku(ting eller person der åbner og lukker munden på en flaprende facon), men oprindeligt skulle have heddet puck-man indtil man ændrede det, af frygt for at folk for let ville kunne få associationer og ændre p´et til et F!?
Ovenstående viden stammer fra hovedpersonen Scott Pilgrim(Michael Cera) og leveres som en scorereplik først over for den noget yngre Knives(Ellen Wong) og senere overfor den mere mystiske Ramona Flowers(Mary Elizabeth Winstead). Udover at replikken leveres med den sædvanlige übergeekinees, man efterhånden er blevet vandt til fra Cera, afslører filmen, der er baseret på en tegneserie af Bryan Lee O´Malley, sin store kærlighed til computerspil fra 1980´erne heriblandt Super Mario, Pac-Man, Zelda, som der refereres implicit, men mest eksplicit, til filmen igennem.
Paradoksalt nok er Scott Pilgrim imod verden, på trods sine mange henvisninger til computerspil og brug af energisk punkmusik, en helt klassisk historie om den unge helt der skal så gruelig meget igennem for at få prinsessen og leve lykkeligt til deres dages ende. Det at prinsen er rimelig ynkelig fordi han, over et år efter stadig sørger over sin gamle kæreste envy(Brie Adams), og det at han bor i en 1-værelses kælderlejlighed sammen med sin homoven Wallace(Kieran Culkin), gør kun at tilskueren kan identificerer sig med Scott, som da han på sin kiksede teenagefacon jagter rundt efter Ramona til fest. Scott har dog en ting. Han er bassist i The sex bob-Ombs der på trods af interne forskelligheder virkelig kan fyre op for garagerocken!
Selvfølgelig(fristes man til at sige) har Scott held med sit kiksede flirteri med Ramona. Eneste problem er, at han nu skal bekæmpe Ramonas 7 onde ekskærester!
Scott Pilgrim imod verden er instrueret af engelske Edgar Wright der med tv-serien Spaced samt filmene Shawn of the dead og Hot Fuzz er gået fra kultstatus til mainstream. En af Wrights kendetegn er hans hyppige lån fra og spoof på genre som horror, action og nu den romantiske (teenage)komedie. Med et væld af morsomme bipersoner, hvor specielt de 7 ekskærester er længst fremme i feltet, en frenetisk klippestil, der passer til de hurtigt flyvende
kommentarer og slagudvekslinger samt et lydbombardement af rock og ikke mindst specialeffects i form af computerlyde og lydord(paw! Thud! osv.), er mødet med Scott Pilgrim et hæsblæsende ridt, hvor sanseapparatet er i overhængende fare for at overloade. Når det er sagt så kan alle disse lækre og sjove detaljer ikke skjule af filmens handling er så lige til, at man undervejs i den kulørte underholdning lidt ønsker at Scott kunne skynde sig med onde eks nummer 5. så vi kan få det endelige opgør med nummer 7(i øvrigt fantastisk spillet af Jason Schwartsman). Alt i alt er Scott Pilgrim imod verden en underholdende film der helt sikkert vil finde sit kultpublikum, men som i modsætning til Kick Ass fra foråret ikke formår at fremstå med samme grad af fandenivoldskhed over sig.