Streetwise kvinde bliver til Corporate Diva i ét tøjskifte, og det er cool nok. De mange sidehistorier, der burde udgøre et plot, er ikke.

Queens-beboeren Maya Vergas (Jennifer Lopez) drømmer om en forfremmelse efter 15 år som butiksassistent i et lokalt supermarked. Da chancen kommer, forbigår butikkens ledelse Maya og forfremmer i stedet en anden med den rigtige uddannelse. Maya får dog en ny chance for at stige i graderne, da en venlig sjæl som en fødselsdagsgave forfiner hendes CV drastisk, hvilket leder til et nyt job og et gensyn med fortiden.

Skyskrabere og to go-kaffe
Velklædte mennesker, billeder af skyskrabere og den travle forretningssnak på vej mod kontoret med to go-kaffe i hånden. Det var dét, der fik mig til at sætte mig ind at se Second Act. Hvem elsker ikke film og serier der har et forretningstema, og som forgår på et kontor, såsom Mad Men (2007-2015), The Internship (2013), Silicon Valley (2014-), The Intern (2014) og mange flere.

Alt det byder Second Act også på (fx i form af billeder i frøperspektiv af Lopez, der kigger op mod skyskrabernes toppe), men tematisk følger den ikke trop. Filmen bliver aldrig færdig med at besvare det spørgsmål, som den sætter op i den første halvdel af filmen, nemlig hvad der vægter højest på arbejdsmarkedet: praktisk erfaring eller en akademisk uddannelse? I stedet fokuserer filmen på Mayas fortid i form af et plot twist. Jeg ville hellere se, at filmen udforskede det, den satte sig for i starten af filmen. Dét, der fik mig til at gå i biografen i første omgang.

Et overflødighedshorn af historier
Scener med dans, sejlads, julefrokost og løbeture på Manhattan bliver alle overflødige, da de ikke tilføjer noget mere til historien eller karaktererne. Filmen bliver til en mærkelig hul udgave af den romantiske komedie. En genre, som virkelig kan noget, når den fungerer, men det kræver karakterer, som jeg investerer mig i, og udfordringer, som jeg tror på. Jeg tror på Maya i hendes kamp mod uddannelsessnobberiet, men eftersom det tema kun fungerer som rammefortælling for en masse mindre historier, mister jeg hurtigt troen på hende igen.

Også birollerne virker overflødige. Det vrimler med dem; en kinky assistent, der lider af højdeskræk, en gal videnskabsmand, der elsker katte, latinokæresten med den gode røv, tre streetwise veninder fra Queens, et gudbarn, der har styr på Photoshop, en optimistisk chef fra supermarkedet, og jeg kunne blive ved! Der er ingen af dem, som er spændende, men de har alle sammen en betydning for ”historien”.

Maya from the Block
I en afsluttende scene holder Maya en tale, hvor hun fastslår, at trods den succes hun har oplevet i firmaet, er hun stadigvæk fra Queens. Lopez vender endnu en gang tilbage til rollen som Jenny from the Block og på den måde bringer filmen i virkeligheden ikke særlig meget nyt til bordet. 17 år er gået, men igen kan vi være sikre på, at vi ikke skal blive snydt af de sten, som hun har, hun er stadigvæk, hun er stadigvæk Jenny fra blokken. Hvis man gerne vil se denne tematik udfoldes, vil jeg anbefale at man holder sig til musikvideoen.