Holocaust er blevet serveret på mange måder, men aldrig før serveret med lækker vin og italienske specialiteter som i ’Shalom Italia’

På papiret er ’Shalom Italia’ endnu en film, der vil fortælle historien om jødeforfølgelserne under 2. Verdenskrig. På falderebet til at de sidste vidner ikke er iblandt os længere, er der masser af gode grunde til at presse den sidste saft og kraft ud af en af verdenshistoriens mest ubegribelige hændelser. Den er nemlig fyldt med patos i den mest hjerteskærende form. Men i ’Shalom Italia’ bliver hjerteskærende til hjertevarm, når tre jødiske brødre på henholdsvis 79, 82 og 84 genopliver gamle minder i deres søgen efter hulen i skoven, som under krigen blev deres skjulested et helt år.

Kill your Darlings
Det lyder som en fantastisk historie om menneskets kamp for overlevelse i en tid, hvor naturen satte stærkere rammer for overlevelse end civilisationen – men det er det ikke. Den vildeste historie er, at den ældste bror tabte en sko, da de flygtede fra deres hus ud i skoven. Den fantastiske historie filmskaberne troede de havde fat i før optagelserne begyndte, har de ikke helt kunnet lade ligge. Også selvom filmmaterialet har vist sig at være svagt sammenlignet med andre film om jødeforfølgelser.

Heldigvis har ’Shalom Italia’ skiftet til et andet plot, men filmen lider af, at det gamle plot hjemsøger filmen i tide og utide, fordi filmskaberne ikke har kunnet give slip på deres første idé.

Glemmer du, så husker jeg
Efter det gamle plot har slået fejl, viser plan B sig at være et langt bedre alternativ. Under optagelserne har der nemlig gemt sig en historie om mindernes utilregnelighed. Brødrene husker vidt forskellige ting fra krigen og flere gange tre forskellige udgaver af samme historie. Brødrene smådiskuterer, hvad der i virkeligheden skete, og deres fælles ræsonnement giver dem selv en aha-oplevelse. Os foran skærmen indser, hvor meget vi tilslører vores hukommelse, så det hele tiden stemmer overens med vores nutidige verdenssyn.

Tag det sure med det søde
Man begynder så småt at se brødrenes forskelligheder. Hvad de har fortrængt, og hvad de har husket. Hvad de mindes med glæde, og hvad de mindes med sorg. Hver især er de endt ud som vidt forskellige mennesker. Ofte brokker de sig over hinanden eller fornærmer hinanden, men sjældent har man fornemmet så meget kærlighed mellem linjerne af brok og fornærmelser. At det er lykkedes at skabe stærke karakterer gennem minder og brok er i sig en præstation, men at de gennem brokkerier fremstår hjertevarme, er en endnu større præstation.

Uden mad og drikke…
Til at minde brødrene om deres fortid som italienere (de har boet i Israel siden 1945), hjælpes de godt på vej af det italienske køkken. De bedste samtaler om deres fortid og jødeforfølgelser sker ikke i selskab med gamle beboere fra krigstiden. I stedet finder de sted i selskab med mozzarellaer, tomater og basilikum. Måltidet er nærmest vigtigere end at finde hulen, og det giver så god mening, at filmen stopper op og fokuserer på livsnyderi hos tre mænd, der var tæt på at blive frarøvet selve livet.

Det er derfor ikke den gode historie med en stærk dramaturgi, man finder i ’Shalom Italia’. Det har man også set så mange gange før. I stedet kan den byde på ny perspektivering, varme følelser og tænder, der løber i vand.