Sinister er en ny gyser instrueret af Scott Derickson som lavede ”The Exorcism of Emily Rose” tilbage i 2005, dengang formåede han at blande horror og retsalsdrama med overaskende effektivitet. Nu er han tilbage hvor det denne gang er med en rendyrket horrorfilm. I filmen spiller Ethan Hawke en forfatter som skriver true crime bøger, men det er 10 år siden at han havde et hit og ,han er ved at være desperat efter den helt rigtige historie der kan få alt til at blive godt igen, i hans iver vælger han at flytte ind i et hus hvor en hel familie blev dræbt for nogle måneder siden undtagen datteren som blev kidnappet af gerningsmanden for så aldrig at blive set igen, han planlægger at skrive en bog om disse hændelser og han har en god fornemmelse for stedet.

Ethan Hawke opdager en kasse med super 8 bånd og film på luftet og beslutter sig at kigge dem igennem for research, på båndene finder han dog en serie af mord som virker til at gå helt tilbage til 60´erne. At løse mysteriet bliver til hans besættelse, og jo mere han undersøger super 8 båndene jo flere underlige ting foregår der i huset. Uhyggen i Sinister kommer fra stemningen som bliver bygget godt op i løbet af første akt men filmen kan alligevel ikke nænne, ikke at smide et par jump scares ind af typen ”argh der kommet noget imod dig meget hurtigt!” eller ”argh der var noget der poppede ind fra siden!” disse øjeblikke gør at stemningen ikke er lige så stærk imod slutningen.

Filmen bruger både found footage genren og den mere traditionelle stil, men blander dem godt, når Ethan Hawkes karakter ser de super 8 film han finder på loftet, går filmen over til at vise dem som man ville se i en found footage horror film, så man når ikke at blive træt at det før de er slut. Plottet har dog nok overskud til at overaske, og denne anmelder som selv syntes at han har set en del horror film, blev overasket over hvor plottet endte henne i det tredje akt.

Ethan Hawke er en rigtig god skuespiller og filmen fungerer aller bedst når han er alene, og prøver at finde hove og hale i hele mysteriet, knap så godt fungerer filmen når de – nu åbenbare obligatoriske – spøgelsesbørn kommer på scenen da de aldrig virker synderligt uhyggelige ej heller så overbevisende, og selve monsteret i filmen ligner en husalf med hud problemer hvilket også gør at man bliver taget lidt ud af filmen.

i sidste ende er Sinister en fin film med et par overraskelser som nok vil interessere horrorfilm fans.

Denne anmelder er i hvert fald interesseret hvor der skulle komme en efterfølger.