Den årlige dosis af The Rock maskulinitet er ved at stagnere, når hans seneste film er så middelmådig ligegyldig som en actionfilm kan være.
På plakaten til ’Skyscraper’ ser vi Dwayne ”The Rock” Johnson hænge udover en brændende bygning. Johnson har intet udseendemæssigt, der skulle få ham til at minde om nogen andre karakterer end hans egen star power. Mens han hænger og dingler udover den monumentalt store bygning, signalerer hans øjne en bekymrende anelse. Det ligner dog intet i forhold til at vise tegn på frygt og angst, og ”The Brahma Bull” har ovenikøbet god lejlighed til at vise sin muskuløse wrestlingkrop, mens han hænger på kanten af døden.
’Skyscraper’ er og bliver udelukkende alt hvad man får fra plakaten; det er Dwayne ”The Rock” Johnsons film, der er lagt op til superheltestunts, knytnæver og brændende bygninger og det er alt sammen set før!
’Die Hard’ på en skyskraber
I denne omgang spiller Dwayne Johnson den tidligere FBI gidselforhandler Will Sawyer. Han har nu trukket sig tilbage fra de voldsomme krigszoner, for at i stedet blive familiefar og arbejde med at vurdere sikkerheden i højhuse. Da han bliver ansat til at sørge for sikkerheden i Hong Kongs milliardærskyskraber, den tårnhøje ”Perle”, havner Will pludselig i en terroraktion, hvor udenlandske terrorister ønsker at overtage skyskraberen og forlange en værdifuld genstand af Perlens grundlægger. Situationen bliver endnu værre for Will, når hans egen familie havner i terroraktionen.
Hos de fleste seere vil plottet sandsynligvis vække minder om den altforandrende slutfirser-actionfilm ’Die Hard’. Alt er dog blevet forstørret i ’Skyscraper’; Perlen får Nakatomi Tower til at ligne et telt fra Ribes Tulipanfest, en hel familie skal reddes frem for en afvisende kone, terroristernes plan er mere kompliceret end bare at tjene skejser, og Dwayne Johnson er en Bruce Willis, der har spist Bruce Willis. Alligevel formår ’Skyscraper’ at føles meget mindre end sin inspirationskilde, når intet føles at være på spil. Selvom Will Sawyer står op imod umulige odds, virker han aldrig til at være sårbar. Selv når familiens liv står på spil, er der tid for Sawyer til at fyre en dårlig one-liner af. Når vores helt nægter at tage situationen alvorligt, er det svært som publikum at tage filmens intense øjeblikke alvorligt; han virker jo aldrig til at egentlig være i fare.
Ingen medvind for Roland Mølleren
Danmarks interesse i ’Skyscraper’ steg gevaldigt, da Roland Møller blev castet som filmens skurk, terroristlederen Kores Botha. Møller påstår, at han tillægger sin karakter en sydafrikansk accent, mens filmens karakterer (og alle der nogensinde har boet i Danmark for den sags skyld) fastholder, at accenten må bevæge sig over i det skandinaviske. Hans baggrundshistorie får ham til at lyde som et medlem fra den russiske mafia, men politiets info på Botha erklærer, at manden er født i Roskilde? Hvorfor Bothas baggrund skulle være så forvirrende, har jeg ingen anelse om, men det er desværre det eneste interessante ved Møllers skurkerolle, da Botha er så generisk, som terroristskurke på film kan være.
Der er masser af Macho Power i Dwayne Johnsons nyeste film, og er man fan af hans actionfilmstil, bliver man nok også underholdt til en vis grad her. Men selv disse fans må begynde at spørge sig selv, om det ikke snart er tid til en smule forandring for ”The Rock”. For det bliver svært at holde toppen som Hollywoods foretrækkende actionhelt, når film som ’Skyscraper’ er så ligegyldigt kedelige.
Copyright: UIP