Den spanske instruktør Carla Simón og de spanske skuespillere har med Sommeren 1993 fået et stærkt internationalt gennembrud.

Sommeren 1993 udspiller sig i landlige omgivelser i Spanien, hvor den 6årige Frida bliver sendt til for at bo hos onkel og tante efter sine forældres død. Hendes tante og onkel gør alt, hvad de kan for, at den unge Frida skal falde til og komme ovenpå igen. Men Frida har svært ved at glemme sine forældre og i stedet for at blive gode venner med hendes 3årige kusine, Anna, må Frida kæmpe for at få opmærksomhed, da hun ser Anna som en stærk konkurrent om opmærksomheden.

Det er Carla Simón, som har instrueret og skrevet filmen, og dette er klart hendes store internationale gennembrud, da hun ikke har den store erfaring udover denne film. Med Sommeren 1993 formår hun at lave en meget rørende og charmerende film, som både er hyggelig og samtidig også gør ondt.

Sommeren 1993 har de stærkeste og mest rørende børneskuespils præstationer

En af grundene til at filmen er så vellykket, som den er, og en af grundende til at den bliver så smertelig, som den gør, er helt klart at de to unge piger, både Anna og Frida spiller fuldstændig eminent. jeg forstår både Fridas smerte og hendes sorg, og jeg forstår samtidig også Annas spirende frustration over, at hun ikke kan komme tæt på Frida og blive venner med sin kusine.

Bruno Cusi og David Verdaguer, som spiller Fridas onkel og tante, spiller også fantastik, og igennem hele filmen er der en spirende frustration fra alle parter. Udover de to skuespillere, som spiller tanten og onklen, er Fridas bedsteforældre også med, og ligesom at jeg virkeligt føler med børnene i deres fruestationer og sorg, så er de voksnes præstationer også meget stærke og rørende.

Visuelt er Sommeren 1993 virkelig flot, og man får et godt indtryk af de landlige omgivelser hvor filmen udspiller sig. Det virker så hyggeligt og charmerende, så jeg næsten får lyst til selv at tage en tur forbi og holde ferie.

Alle disse ting gør, at Sommeren 1993 charmerende og samtidig ekstremt stærk og rørende. Det er en virkeligt seværdig film, som sidder i kroppen bagefter og er en film jeg får lyst til at se igen.