Græder kun af grin, desværre.

’Sommerfuglene’ krydrer socialrealisme med absurd komik, men hovedpersonernes sørgelige forhistorie er klart det mindst effektfulde element i en ellers effektiv komedie.

Til gengæld er episoder i filmen sjove på en måde, der minder om ’The Big Lebowski’, fordi det baserer sig på misforståelser mellem personerne, der udstiller et helt universelt problem for mennesker, nemlig evnen til at gøre sig forståelig overfor andre.

Det at tale forbi hinanden kan have forskellige effekter – det kan være komisk, uhyggeligt, irriterende eller skæbnesvangert. I ’Sommerfuglene’ er det intelligent og meget morsomt. For i bund og grund er filmen sjovest, når der går ged i samtalen med de absurde personer på vejen og i landsbyen.

Sjov snak
Sundance-darlingen, der vandt Juryens hovedpris ved dette års festival, disponerer ellers dejligt drypvist forhistorien om, hvorfor en skelsættende begivenhed i barndommen har skilt filmens tre hovedpersoner, tre søskende, ad. Nu efter farens død vender de tilbage til deres barndoms landsby, hvor de konfronterer hindanden og sig selv med fortidens traumer.

 

Filmen starter som en roadtripfilm, hvor vi lærer de tre søskende og deres individuelle problemer at kende. Hvorfor elsker vi roadtripfilm? Måske fordi et roadtrip giver anledning til, at en ydre begivenhed skal samle folk og skabe indre forandring. Her er farens død katalysator for interne konflikter og episoder, der ville have givet selv den mest velfungerende søskendeflok noget at skændes over.

De tre søskende er virkelig skønne og troværdige, der som spiller godt op ad hinanden uden at blive karikerede. Særligt mellemste bror Kenan er så fucked up og ligeglad med alting og sig selv, at det kommer til udtryk i en ironisk, komisk og misforstået karakter, der virkelig leverer mange gode punchlines.

Sprængfarlige høns
Men ’Sommerfuglene’ er ikke kun en snakke-komedie. Takket være høns, der springer i luften og en astronaut-demonstration, er der en god vekslen mellem dialogbaseret humor og den fysiske og absurde humor. Det hele bliver i sidste ende virkelig til en velfungerende komisk cocktail.

Ingen komplet forløsning
Ved at blande det sørgelige og det sjove, kan man opnå den helt særlige forløsning, det er at grine gennem tårer. Jeg synes dog ikke, jeg opnår en komplet forløsning her. Til genfæld ler jeg virkelig meget flere gange. De tre søskende er veloplagte, et morsomt makværk af en søskendekonstellation. Så pyt med at jeg kun græder af grin.