Visuelt betagende polsk perle tynges ned af jævnt kedelig historie.
Jeg så den her film på grund af Agnieszka Holland. Navnet vakte genklang fra David Simon serierne ’The Wire’ og ’Treme’, så nysgerrigheden for hvad hun kunne finde på som filminstruktør, var højnet. Det blev ikke mindre interessant, når man tog et blik på hendes filmografi og ser, at hun har været involveret i flere spændende projekter og sågar stået i mesterlære hos selveste Andrzej Wajda – en af giganterne i polsk film.
Her har hun og medinstruktør, Kasia Adamik, kastet blikket på en historie om den naturelskende ældre kvinde, Duszejko (Agnieszka Mandat). Hun bor i en lidt afsides dal, hvor der sker underlige ting – inklusiv mord! Den polske miss Marple har en ide om, hvem der står bag, men hvordan kan man stoppe gerningerne, når myndighederne tror, at hun bare en gammel tosse?
Blændende billeder
Det er lidt en blandet fornøjelse med den her film. Men en ting er der ingen tvivl om; den er grotesk smuk! Hvis man virkelig har lyst til at forkæle sin synssans, så er ’Spoor’ perfekt. Bjerglandskabet og den øvrige natur, der omkranser den lille by, bliver fanget af kameraets linse, så man bliver helt åndeløs over nogle af billederne.
I en af filmens første scener ser man Duszejko gå tur med sine hunde. De går ned af en skråning, hvor græsset er så grønt, at man skulle tro det var kunstigt, og i baggrunden ses bjerge tårne sig op og gennemtrænge den blå himmel. Der mangler bare sangen, så ville ’Sound of Music’ fornemmelsen være fuldendt.
Rent teknisk er der også flere lækkerbiskener. Blandt andet en uhyre elegant steadi-cam tur igennem Duszejkos hus hæver filmen fra standard art-film whodunit til visuel poesi.
Filmen knækker
Det er derfor desto mere frustrerende, at fortællingen ikke matcher det æstetiske. Den første time flyver fint afsted – hendes hunde forsvinder sporløst, snart efter dukker det første af flere lig op og der bliver lagt flere spor ud, som der bliver samlet op på senere.
Men så kommer der en irriterende digression inkluderende en sommerforelskelse imellem Duszejko og insekt-connaisseuren Boros. Filmen taber fuldstændig pusten, og tempoet bliver næsten stillestående. Den kommer dog i gang igen, men rammer overhovedet ikke samme niveau fra den fremragende første time.
Jeg skal dog ikke udelukke, at der er andre, som netop vil finde dette svinkeærinde nuttet og kærkomment karakterarbejde. For undertegnede virkede det dog kluntet og drænende.
’Spoor’ er en herlig lille whodunit med gudesmukke billeder, kreative mord, lækker første time og fin slutning. En gumpetung midte trækker dog det samlede helhedsindtryk ned i en, desværre, betydelig grad.
