Det er svært at ramme den perfekte balance mellem humor og alvor, når man vil lave en humoristisk, omvendt selvmordshistorie. Det fungerer dog langt hen af vejen i P3’s nye fiktionsserie.

DR og Nimbus Film er i trit med tidens fokus på unges mistrivsel med ‘Stadig ikke død’. Sidste år viste en rapport fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, at der siden 2009 har været en stigning i 15-19-årige, der mistrives eller føler sig ensomme. Det ses især hos unge piger, og derfor passer Helga Schuler perfekt som seriens omdrejningspunkt.

Helga (Alvilda Lyneborg) går i 2.M på Tornskov Gymnasium og er klassens outsider. Klasselæreren ved ikke hvem hun er, hendes bedste veninde (eller kæreste?) er død og hun bliver holdt udenfor af de andre elever. Derfor vil hun gerne dø. Men det går op for hende, at selvmord er ret ubehageligt, og derfor mislykkedes hun hver gang.

Hendes sidste udvej er de såkaldt ‘Gyldne Æbler’, som hun har læst om; piller, der lover en smertefri og simpel død. Hun sætter alt ind på at skaffe guldæblerne fra Hesper-familien, som lægger inde med dem, og her starter et uventet partnerskab mellem hende og den rebelske Ingrid (Malaika Mosendane).

Morbid humor

Den hårfine balance mellem humoristisk og malplaceret udforskes allerede fra starten, når vi fem minutter inde i serien, oplever en ret intens scene af Helga, der forsøger at hænge sig selv. Hun mislykkedes (heldigvis), og øjeblikket efter braser hendes mor ind og spørger “skal du se nogen i aften eller bare hænge?”. Et er, at det gjorde mig utilpas, men det føltes også forkert at indføre en joke lige dér.

Til tider bliver humoren også lidt for plat. I et afsnit skal Helga stjæle bøger til Ingrid, og udspørger ‘bogkælder-Mads’ om tyverialarmen, hvortil han svarer “har du da tænkt dig at stjæle eller hvad?”. Albert Harsons karakter er godt nok naiv, men pauserne mellem replikkerne gør det bare for indlysende, at de ville have mig til at grine. Lige efter spørger Helga så, om man har alene-vagter i kælderen, hvortil Mads svarer, at han har haft alene-vagter siden sidste sommer. Den fik mig.

Dumme voksne 

Mindre sjove er Helgas mor og Ingrids far, der er totalt uvidende og uforstående over for deres børns ønsker. De er selv mere børn end voksne, hvilket gør det nemt for de unge, at opføre sig som de har lyst til. Jeg ville dog ønske, at de havde intelligens nok til i det mindste at lægge mærke til Helgas faretruende adfærd.

Hen mod slutningen var det faktisk en oplagt mulighed for Helga og hendes mor, at have en voksen samtale om, hvordan Helga havde haft det med forældrenes skilsmisse og farens bryllup, men det udeblev.

Ingrids far er kun optaget af sin bowling-forretning og Ingrid som deres ansigt udadtil. Han synes slet ikke, at hun skal tilbage i gymnaiset og være sammen med sine gamle venner, og han tænker ikke yderligere over at sælge guldæblerne til Helga, der skal betale 2000 kr. pr. stk.

Galt, men genialt 

Når det så er sagt, er den her serie lige hvad jeg trængte til. Hver indstilling drager mig ind i historien, farverne er velredigeret, og handlingsforløbet bliver mere spændende afsnit for afsnit. 

Lyneborg, Mosendane og Harson skal også have cadeau for deres skuespilpræstationer. Selvom karakterne var ret flade til at starte med, var deres udvikling en fornøjelse at følge med i.

Det værste ved serien er faktisk, at episoderne er så korte. Med en varighed på 16-28 minutter, kunne man sagtens have uddybet noget mere. Eksempelvis ser kun avisartikler om Helgas venindes død, men når nu hun fylder så meget i Helgas hverdag, ville det være interessant at se, hvad der egentlig skete med hende.

Alt i alt, er det hverken den bedste eller værste serie på DRTV. Som ofte før, sidder det tekniske og æstetiske lige i skabet, men manuskriptet halter lidt. Det er alligevel en serie, der er værd at se, hvis ikke for den morbide humor eller de velspillede karakterer, så fordi det kun tager 2,5 time at køre hele sæsonen igennem.