De Hårde Hunde er den danske titel til den nye ‘Clone Wars’ spinoff serie, og på trods af at lyde som en gammel krigsfilm, er titlen ikke helt misvisende.
’Star Wars: The Bad Batch’, eller ’Star Wars: De Hårde Hunde’, er det nyeste Star Wars-udspil på Disney+. Serien starter umiddelbart efter ’Star Wars: The Clone Wars’ slutter, og fortæller historien om specialdelingen af kloner, kaldet ”The Bad Batch”. Den foregår under og umiddelbart efter det galaktiske imperies formation. Hvor Clone Wars udpensler tiden mellem episode 2 og 3, uddyber Bad Batch handlingen mellem episode 3 og 4, som kun ellers er set i brøkdele i ’Star Wars: Rebels’ og ’Rogue One: A Star Wars Story’.
Følgende anmeldelse er skrevet på baggrund af første afsnit, af skribenterne Jonas Ernst Monty og August Bybjerg.
Bad Batch laver sin bedste Bob Ross-imitation
Animation er blevet enormt forbedret siden Clone Wars. Dette ses især i seriens closeups, hvori ansigter fremgår som en blanding af 3D-animation og akvarelmalerier. Hertil er der ikke de samme gummiagtige ansigter, som var til stede i de tidligere animationer. Lyssætningen er også enormt flot, og fremhæver de ofte smukke landskab, som serien foregår i. Adskillige indstillinger giver os lyst til at screenshotte og hænge på væggen, men er også gode til at informere om karakterernes indre sindstilstande.
“Good soldiers follow orders”
The Bad Batch består af klondelingen, først introduceret i Clone Wars, sæson 7.
I hovedrollerne ses Hunter, Tech, Echo, Wrecker og Crosshair, som hvert repræsenterer en facet af delingen. Hunter er den Rambo-inspirerede leder, Ted og Echo har styr på taktik og gadgets. Wrecker er gruppens kødhoved og comic-relief, men fremstår desværre en smule for infantil. Crosshair er det modsatte af gruppens morale kompas og er sympatisk over for det ny-formede imperium. Sammenspillet mellem karaktererne er dynamisk, og serien fremhæver flot delingens effektivt.
Selvom alle kloner er spillet af Dee Bradley Baker, formår han at give hver karakter sin egen personlighed, og det glemmes hurtigt, at kun én mand er bag alle stemmerne. Klonerne fremstilles troværdigt, og man får et klart billede af en lang historie af veludførte missioner. De er og har været kammerater i krig.
En performance, som ikke rammer helt lige så rent, er Stephen Stantons imitation af den nu afdøde Peter Cushing, som Tarkin. Denne imitation fremstår en smule distraherende, hvis man forventer at høre Cushing kommanderende røst.
En nytilkommen karakter er klonpigen Omega, spillet af Michelle Ang, som med tyk newzealandsk accent er plottets katalysator, og repræsenterer publikums indgangsvinkel til Bad Batch-universet, samt dettes persongalleri. Den første episode overbeviser os ikke helt, om Omega formår at indskrive sig i Star Wars’ pantheon af mindeværdige karakterer. Men hvis én kan formå at gøre hende fortjent til en plads blandt Ahsoka og Plo Koon, er det seriens skaber Dave Filoni (Clone Wars, Rebels, Mandalorian).
Knytning til resten af universet, og hvem er den rettet mod?
Udover at være rettet til die-hard Star Wars fans, formår Bad Batch også at være et godt udgangspunkt til alle Star Wars animationsserierne. Både for ”casual” seere, eller dem som har fået blod på tanden efter ’The Mandalorian’. Det er klart, at fans vil få mere ud af at se de tilbagevende karakterer, men serien introducerer effektivt protagonisterne og deres væremåder, så selv Star Wars-fans, som kun har set Skywalker-sagaen, vil let kunne være med.