Dagen starter med en udmærket blok på fem film (Off 3). Blandt dem er intet mindre end den bedste film, vi har set endnu, men det er ikke alt sammen lige godt.

Visningen starter med det belgiske drama ’Buddy’. Den omhandler en ung mand, der hverken rigtig vil kendes ved sin rige familie eller sine fattige venner. Filmen er helt vildt flot, og plottet virker umiddelbart interessant, men den slutter simpelthen dårligt – så dårligt at filmen føles som spild af tid.

OFFs bedste filmoplevelse kom med den franske sci-fi film ’Reality +’. Science Fiction kan groft sagt to forskellige ting. Enten kan det skabe et stort univers, man har lyst til at udforske, eller også kan det få én til at tænke over ens virkelighed set i lyset af fremtiden. ’Reality +’ er et rigtig godt eksempel på det sidste. Det er i filmen muligt at få en chip i nakken, som ændrer ens udseende i andres øjne, men kun for dem der selv har en chip. Det er et rigtig godt tankeeksperiment og faktisk en virkelig god film.

I blokken gemte sig også en græsk animationsfilm kaldet ’Dinner for Few’. Sandsynligvis i lyset af den nuværende gældskrise, der raserer grækenland forsøger filmen på bedste symbolske vis, at fortælle os om kapitalismens dårligdomme og selvdestruktivitet. Desværre bliver symbolismen på et niveau der er så latterligt og gennemskuelig, at filmen var morsom.

Det svenske drama ’Om du lämner mig nu’ formår at gøre én virkelig vred. Men på den helt rigtige måde. Det er en glimrende gang realisme om en depressiv mor, der ikke kan give slip på sin voksne datter, og som helt ærligt er et forfærdeligt menneske.

Vi så ’Audio Dope’s Solar Soliloquy’, vi diskuterede ’Audio Dope’s Solar Soliloquy’ men vi kan stadig ikke finde ud af hvad fanden det var for noget.

Den sidste kortfilm, Canadiske ’Take me’ er hjertevarmende og viser kærlighed mellem handicappede gennem en hjemmehjælpers øjne. Der er dog mulighed for, at den bliver en smule akavet særligt i en sal flyldt med folkeskoleelever.

Efter denne visning er vi inde og se ’Best OFF Buster’ – højdepunkterne fra sidste års Buster-festival. Det er børnefilm, og den ene er da meget charmerende, men vi må, da hele salen knækker sammen af grin over en dreng, der slår en større dreng i skridtet, må vi indse, at disse film bare ikke henvender sig til os.

Med undtagelse af ’Reality +’ når dagen især sit højdepunkt, da vi er inde og se manden, legenden, ’Trodspejlets’ Jakob Stegelmann. Han holder oplæg om tegnefilmens historie, og han ved virkelig meget om emnet – og så er han karismatisk som ind i helvede!