Charme, Selvtillid og lækre dansemoves kunne meget vel være mantraet, eller det man i moderne reklamesprog kalder taglinen for Step Up 3D. Som titlen i sig selv indikerer, har vi her at gøre med den tredje film i rækken, hvoraf den første Step up kom i 2006 og Step up 2 the strets i 2008. Sidstnævnte udgør i kraft af genbrug af skuespillere, dansere og instruktør en reference for denne 3D udgave(der ifølge folkene bag er den første af sin slags). Som udenforstående kan man dog sagtens følge med, da Moose(Adam G. Savani) og veninden Camille(Alyson Stoner) ankommer til New York for at gå på universitetet sammen. Efter at have overlevet high school står de nu overfor anderledes og større problemer. Moose kan mod sine forældres ønske ikke slippe dansen og Camille kan ikke underkende sine nyfundne følelser for Moose. Inden da har vi fulgt Luke(Rick Malambri) og hans hjemmevideooptagelser af sine venner og dansecrew The Pirates. De er alle kommet fra usle kår og har fundet et fristed i dansen og den gamle lagerbygning Luke har arvet efter sine forældre.

Da Moose ved et tilfælde støder ind i en danser i Central Park, får Luke ved selvsyn konstateret at han er et naturtalent. Derfor inviterer han Moose og den kønne Natalie(Sharni Vinson) med i piraternes forsøg på at vinde VM i street dance, hvor hovedpræmien er 100.000 dollars. Penge der ikke alene ville være rare at have, men også nødvendige, da Luke og de andre pirater er bagud med betalingen på klubhuset. Ja, faktisk er det tvunget til at vinde, hvis ikke de skal ende på gaden.

Hvis du på nuværende tidspunkt i din læsning, kære læser føler at ovenstående handlingsreferat lyder mere end en anelse klichefyldt, så er du ikke helt galt på den. Step Up 3D er fra start til slut rudimentær i sin personkarakteristik og fyldt med sætninger som ”Nogle mennesker er født til at danse” og ”Et trin kan sætte en hel generation fri”. Men det som filmen mangler af overraskelser og originalitet på historie og karakterfronten henter den ind i dansescenerne, som der udover de 3 finalerunder er et par stykker af i filmen. Her ligger filmens absolutte force og hjerte. Ved hjælp af 3D effekter opleves de imponerende battles ikke bare tæt på, men som om man rent faktisk står midt i dem. At effekten så overforbruges er en anden ting, men det bringer en forhøjet intensitet til de i forvejen pumpende rytmer og velkoreograferede dansere(mange af disse er professionelle, men blev først kendte efter at have deltaget i Tv programmet So you think you can dance).

Denne anmelder har indrømmet aldrig været meget for og til dansefilm lige fra de klassiske musicals som Top Hat fra 1935 over de skabelonprægede musikfilm med Elvis fra 50´erne og 60´erne. Her henter Step Up 3D lidt fra begge traditioner i og med at handlingen tit ikke er mere end optakt til musikken og dansen. Med optagelser fra Brooklyn Bridge, Chinatown, Wall Street og Times Square og et budskab om at dans kan sætte dig fri, trækker filmen også tråde tilbage til film som Fame og Flashdance.

Summa summarum er Step Up 3D en fortællemæssig tam affære, hvor klicheerne sidder løst og bruges flittigt. Samtidig er dansescenerne med deres timing og gode (over) forbrug af 3D effekter med til at man finder sig selv sidde og stampe med på rytmen alt imens man prøver at skjule sin benovelse over, hvor utrolig dygtig nogle folk kan være til at ryste røv på et dansegulv!

– 3 ud af 6 stjerner –

Tjek i øvrigt klip fra filmen på youtube

Nicolai Meldgaard Eskesen