En navnløs sø, et navnløst sted. En hovedperson, Franck (Pierre Deladonchamps), en ven, kærlighed, begær og et mord.

Siden Alain Guiraudie vandt prisen for bedste instruktør i kategorien ’un certain regard’ ved Cannes (med Thomas Vinterberg som juryformand), har Guiraudie gjort krav på opmærksomhed. ’Stranger by the Lake’ er en imponerende og ekstremt vellavet genrehybrid, der leverer fine præstationer og en betagende billedside.

En fortryllende sø i det billedskønne Frankrig fungerer som cruise-spot for homoseksuelle mænd. Vi er i den totale isolation. Her er hverken iskiosker eller larmende børnefamilier. Francks bil, der dagligt ruller ind på den improviserede parkeringsplads, bliver en fin intro til filmens kapitler. Ved søen ser han efter ligesindede, imens venskabet til den oftest påklædte Henri (Patrick D’Assumcao) vokser. På den stenede søbred er der plads til dybe snakke, der bringer mennesker tættere sammen. Omkring de to er der kødelige udskejelser i de grønne, cikademættede skovområder.

Flere frontale skud viser nøgenhed i sin reneste form. To mænd samtaler med kameraet stille placeret. Sjældent er nøgne mænd vist i mere trivielle situationer. Indledningsvis er det opmærksomhedskrævende, men hurtigt er det ansigtet man hæfter sig ved. Gennem hele ’Stranger by the Lake’ er de skarpt skrevne dialoger enormt velleverede. Alle filmens medvirkende giver meget fine præstationer i den relativt stramme fortælling.

Billederne af den krystalklare sø og de passende, aldrig for søgte, modlysbilleder af Terrence Malick’sk karakter gør filmen smuk og opretholder en velvalgt poetisk dimension til den ellers – indledningsvist – trivielle fortælling. Da vi introduceres for den mystiske Michel (Christophe Paou) accelererer filmen en smule. Franck er draget af Michels borende blik og veltrænede overkrop. Gensidig interesse udvikler sig til kærlighed og begær. I tråden fra det forgangne filmårs udforskning af nøgenhed og sex er der en del eksplicitte sexscener. Heldigvis er der ikke én for meget, og akkurat som det var gældende med Abdellatif Kechiche’s ’Adéles liv’ tjener filmens erotiske dimension ikke bare et provokerende aspekt. De er af afgørende betydning for specielt Francks betagelse af Michel.

En erotisk thriller

’Stranger by the Lake’ folder sig ud, da Franck bevidner et mord. De platoniske snakke fortsætter, men må vige for mordgåden der, som søen før var det, bliver filmens omdrejningspunkt. Endnu en velfungerende karakter udfoldes, da vi introduceres for Jérome Chappatte, der spiller den navnløse politiinspektør. I de sidste tyve minutter sidder man på kanten af sædet og ser nervepirrende til imens den subtile kammerspilsfortælling udvikler sig til en suspense-præget thriller. Referencen synes næsten for oplagt, men her skal Hitchcock nævnes.

Alain Guiraudie har skabt et insisterende og meget imponerende drama. Selv kalder filmen sig for en erotisk thriller. Det synes vel egentligt passende. Om ikke andet er ’Stranger by the Lake’ en fremragende genrehybrid, der forener det trivielle med det nervepirrende. Overgangen derimellem er som sådan velfungerende, men bliver desværre en smule lang. Bort set fra det har Guiraudie fremført en dragende fortælling, der med sine tilbageholdte armbevægelser giver plads til fine præstationer og en imponerende kavalkade af naturskønne billeder.