Nostalgi-mastodonten ’Stranger Things’ var en gigantisk pop-kulturel succes og kritiker-darling, da første sæson ramte Netflix. Anden ombæring fik også godt med kærlighed, men den glimtede dog knapt så funklende som originalen.
Introduktion af nye karakterer og uddybning af eksisterende vekslede fra succes til fiasko. Koblet med, at plottet mere eller mindre var genbrug fra første sæson, er spørgsmålet nu, om skaberne Duffer-brødrene formår at få tingene tilbage til den tidligere standard.
Der er gået ni måneder siden, vi sidst var i Hawkins, og nu bager sommeren for fuld smæk. Mike (Finn Wolfhard) og Eleven (Millie Bobby Brown) bruger hvert eneste øjeblik sammen og er kvalmende kærestenuttede. Det er til stor irritation for nogle af vennerne og ikke mindst hendes vogter og de facto far, der nu mønstrer det mest gloriøse overskæg set siden Tom Selleck, sherif Jim Hopper (David Harbour).
O kaptajn, min kaptajn
Det absolutte højdepunkt i forrige sæson var den vidunderlige Steve (Joe Kerry), der gik fra at være en endimensionel douchebag til nuanceret good-guy. Hans makkerskab med Dustin (Gaten Matarezzo), var seriens sjæl og her igen er det de tos side-historie og interaktioner, som er mana til sjælen.
Ikke alle karakterer er dog kærkomne gensyn. Will (Noah Schnapp), er ganske træls og hele tiden knotten over, at de andre ikke gider hænge ud og spille ’Dungeons & Dragons’. Hvorvidt det er Schnapp, som bare er gået hen og blevet irriterende med alderen, eller om det er en dårligt skrevet figur, står ikke helt klart efter de første 4 afsnit af sæson 3.
Et andet eksempel er den håbløst karikerede bad-boy Billy (Dacre Montgomery). Han er stadig en ucharmerende douchebag, som kun tænker på at knalde alt af hunkøn og slås. En kedelig stereotype, Duffer-drengene godt kunne have ændret lidt på for at gøre karakteren en anelse interessant.
Den ting fra…?
Filmreferencer og inspirationskilder bugner hvert eneste afsnit med. Allerede i det første smutter ungerne i biffen for at se ’Day of the Dead’, der udkom samtidig med seriens handling. Men i forhold til at så megen handling foregår i et indkøbscenter, vil denne zombie-aficionado mene, at ’Dawn of the Dead’ havde været et mere passende valg.
Ærgerligt er det i det hele taget, at man konstant får den her reference-overdosis. Det fremstår som en hård leflen for publikum, i sådan en grad, at det er decideret frastødende; simplicitet er nogle gange det mest elegante.
’Stranger Things – Sæson 3’ er i de første 4 afsnit virkelig underholdende og nogle af de unoder, som var at finde i anden ombæring, er nu borte – dog ikke alle. Mest underholdende er stadigvæk Steve og Dustin, og mysteriet, der skal drive sæsonen fremad, har potentiale til at hæve det endelige resultat et nøk opad. Indtil videre er det lovende, men med plads til forbedringer.
Anmeldt på baggrund af de 4 første afsnit
Opdatering på baggrund af alle afsnit
Efter at have fortæret de sidste fire afsnit i sæsonen, og nu fri af embargo-restriktioner, er det desværre åbenlyst, at serien ikke har formået at forny sig selv eller i det mindste være relevant.
Den ellers lovende start bliver vekslet til forudsigeligt pladder og hovedrystende stupiditet. De onde rer åbenbart så inkompetente, at de kan lade sig overrumple af diverse teenagere.
Forskellige faresituationer bliver sat op og egentlig eksekveret overbevisende, hvis ikke det var fordi, man konstant sad med den følelse af, at personerne på intet tidspunkt er i reel fare. Det efterhånden svulmende cast er så sikkert, at vi nærmer os zombietilstande; intet kan slå dem ihjel, lige meget hvor ihærdigt der bliver forsøgt.
Apropos Terminator, så bliver den reference tæsket til døde af flere ombæringer. Og i tilfælde af at man ikke var klar over, hvilke inspirationskilder serien gør brug af, så snupper vi da lige en scene, hvor der snakkes om John Carpenters ’The Thing’ f.eks.. Så er alle ligesom med.
Heldigvis holder Team Steve-Dustin (#stevstin) stadigvæk fanen højt.
Det er her al humoren, karakterudviklingen og intensiteten finder sted. Tilføjelsen af Steves kollega Robin, samt Lucas’ (Caleb McLaughlin) lillesøster, Erica (Priah Ferguson) til A-holdet fungerer ganske godt. Til gengæld udstiller det så, hvor håbløs ringe forfatterne har været til at tage hånd om de eksisterende personer i serien.
Selvfølgelig lægges der op til en fjerde sæson, og forhåbentlig er vi nået til det punkt, hvor vi kan sige farvel til et par stykker af castet. Hvis vi er i et konsekventløst univers, hvor alt bare kører på repeat, hvorfor skal man så se de nye afsnit, når man bare kan se de gode fra første sæson?
Karakter for hele sæsonen:
