Med ’Lillepus’ lover instruktør Johan Egholm Nielsen store, klamme gys, selvom ikke alle rammer lige plet!

Langt ude på landet lever en mishandlet, stum og retarderet mand kaldet Lillepus. Han bor med sin gamle, morderiske mor, der til daglig slår unge, smukke kvinder ihjel og byder ligene på kaffe og tærte. Da Lillepus forelsker sig i morens seneste fange, vil han gøre alt, for at bryde ud af morens kløer.

’Lillepus’ er en af de tre midtvejsfilm fra den alternative filmuddannelse Super8s årgang 8. Indenfor en kort spilletid på 13 minutter lykkes det absolut for instruktør Johan Egholm Nielsen at skabe et dystert og klamt gys, som bliver hængende. Den stærke kemi mellem Clara Ellegaard som fangen og Alexander Krumhausen som staklen Lillepus er især med til at skabe filmens uhyggelige og tåkrummende tone. Det ses tydeligst i en af filmens stærkeste scener, hvor den forvirrede Lillepus forsøger at drikke te og spise tærte med den yndige fange på sammen måde, som moren gør med ligene af hendes ofre. For Lillepus er det kærligt ment, men vi kender til de dystre undertoner, og bliver i stedet bange for hans forsøg på sympati.

Ikke alle gys i filmen rammer ligeså meget plet. Især Pernille Højmark som den skrupskøre mor ender mere fjollet end skræmmende. Derudover er der også en bestemt jagtscene, der er for lang og forudsigelig til at være spændende. Filmen forbliver dog dyster, når den fokuserer på Lillepus’ uskyldige observering af de daglige grusomheder. Så hvis man har brug for en mørk filmoplevelse på et kvarter, kan det klart anbefales at se Super8s nyeste gyser.