Af Lars Juul Hauschildt

Surrogates er et sammensurium af tidligere science-fiction film, som alle behandler en verden som teknologien har ændret betydeligt. Tilføj henholdsvis en parykbærende, rynkeudglattet robotversion af Bruce Willis og en gammel, forslået mere lidende udgave af samme til dette mix af Blade Runner, Minority Report og I, Robot, og du vil have en nogenlunde fornemmelse for hvad det er du går ind til.

Filmen stykker en fortælling sammen hvor hverdagen er overtaget af mannequin-lignende robotter, som alle bliver styret direkte hjemme fra deres respektive ejeres soveværelse, sofa eller hvor de nu engang er. Dette betyder blandt andet at kriminalitet og antallet af mord er stort set lig nul, da det jo så kun betyder en mindre reparation af sin robot eller surrogat som de hedder. Det betyder så heller ikke noget hvis man er lidt ked af sine rynker eller voksende sidedeller, for den slags problemer har ens mekaniske jeg jo heller ikke, og hvem ønsker ikke at ligne en mannequindukke og leve den resterende del af sit liv fra sofaen? Det lyder jo som den rene utopi, og når noget lyder for godt til at være sandt, er det det jo som oftest heller ikke.

I en efterforskning af noget hærværk på to surrogater finder FBI agent Greer, som umiskendeligt ligner en plastikversion af Bruce Willis påført en paryk i bedste Backstreet Boys-stil, ud af at ikke blot er de to surrogater døde, men originalerne – menneskene bag – er også døde ved samme lejlighed.

Surrogates kredser om det store spørgsmål om hvordan vi fastholder vores menneskelighed i den teknologiske verden som er i stadig større og større udvikling. Samtidig vil den være en medrivende og fængende action-science-fiction-thriller-film. Den forsøger sig også med en lille kritik af den teknologiafhængighed den moderne verden siges plaget af, men den brænder aldrig rigtigt igennem på nogen af punkterne, og derfor bliver den et lidt halvsløjt bekendtskab. Bruce Willis lever, til trods for at plastikudgaven senere i filmen bliver erstattet af den ægte rynkede vare, aldrig op til tidligere præstationer. Han gør ikke direkte noget dårligt, men gør til gengæld heller ikke noget specielt ved rollen, som lige så godt kunne være spillet af en hvilken som helst anden arketypisk mandlig skuespiller med slidte skægstubbe.

Det er virkelig det filmen lider under. Den gør ikke noget direkte forkert, og er heller ikke umiddelbart dårlig, men den formår heller aldrig at blive interessant nok til at retfærdiggøre at være endnu en film som ligner mange andre i genren og låner fra samtlige. Derfor bliver Surrogates, som ellers tager udgangspunkt i et spændende tema, aldrig rigtigt andet end en middelmådig oplevelse.

Temaet om at kunne leve gennem en andens krop, virker til at være dette års helt store i Hollywood tidligere med Gamer, nu Surrogates og til december med James Camerons Avatar. Nu har jeg godt nok ikke set Avatar, men hvis jeg skulle sætte mine penge på én af disse tre ud-af-kroppen oplevelser om man vil, ville jeg spare biografbilletten til december, og nyde de andre når de engang kommer på dvd.

3 ud af 6 stjerner