Med et rigt ensemble bestående af nogle af vor tids mest humoristiske danske skuespillere, skulle man tro, man havde sikret sig en latterfest. Desværre ender det som en overflod af mislykkede falde på halen-jokes, som filmen har svært ved at rejse sig fra.
Tag: filmmagasinet Nosferatu
Gamle eventyr om udyr og prinsesser virker uforeneligt med gamingkultur, men i denne animationsfilms verden er intet umuligt, og intet har længe været mere fortryllende, heller.
Spaniens spændende, unge manusforfatter/instruktør Carla Simón vil, med sin anden spillefilm, gerne fortælle en realistisk fortælling der vejer autenticitet over dramatisering. Resultatet er et behersket familiedrama, med troværdige og rørende forhold mellem nøglekaraktererne. Dog tones dramaet ned til en grad, der til tider grænser op til det monotone.
Phyllis Nagys nye film fortæller historien om de kvinder, der satte livet på spil for at hjælpe andre, og det gør hun med stor respekt for emnet og de sande figurer, der portrætteres. Et stort og følsomt emne serveret i en velspillet og mundret to-timers film.
Black Panther blev, ikke mindst på grund af dens banebrydende diversitet, en af Marvels største kommercielle succeser, da den udkom i 2018. Nu er Ryan Coogler tilbage med en efterfølger, der tager også endnu dybere ind i hjertet af Wakanda, dog desværre uden Chadwick Boseman i hovedrollen.
Med et stærkt budskab og et dygtigt kamerahold bag sig, fortæller Anders Hofmans bror historien om, hvordan Anders i 2020 blev verdens første “Iceman”.
Alle historier har en helt, og langt de fleste heltes mål er det samme, nemlig at bekæmpe historiens skurk. Men er helten ikke også bare sygt kedelig?
Den danske mester inviterer os for sidste gang ind i vanviddets hospital, hvor kaos og ondskab hersker. Men der er også er et hjerte af guld, en dosis eventyr, og et utal af herligt absurde, morsomme indfald.
I anledning af det prøvende efterår har filmmagasinet Nosferatu taget på sig at finde tv-serier og film, som man kan bruge til at hygge, gyse og grine sig gennem den dunkle tid.
‘Beautiful Beings’ giver de danske socialrealistiske dramaer baghjul, hvad angår ubodelige lokalkvarterer og menneskeligt spild. Det er ikke altid en god ting at gøre skidt værre, men troværdige skuespils præstationer og hæsblæsende voldssekvenser redder filmen fra at være ubærlig at sidde igennem.