Hvis man skulle gå rundt og tro at Paris er verdens romantiske navle, så hænder det man må tro om igen. Hjerternes by kan vise sig at være et farligt sted, ikke mindst for amerikanere, som har det med at forsvinde når de er i byen – tænk fx bare på Roman Polanskis Frantic fra 1988 hvor Dr. Walkers kone forsvinder mens han er i bad, hvorefter lægen er overladt til det bureaukratiske og uforstående parisiske politi og dermed sin egen handlekraft.

På samme måde er Paris også centrum for den forbrydelse der sætter gang i sagerne i Taken. Den tidligere Secret Service agent, Bryan Mills (Liam Neesen) er flyttet til L.A. i et forsøg på at rette op på sit manglende nærvær overfor sin nu 17-årige datter Kim. Men hun vil hellere tilbringe sommeren i Paris med en veninde – en tur som giver Mills nervøse trækninger, givetvis pga. hans indgående kendskab til de mange farer der ligger og lurer i Europa. Og næppe er de to piger ankommet til deres lejlighed i Paris før ukendte mænd trænger ind og bortfører dem – ikke for at kræve løsepenge, men for at sælge dem som sexslaver. Chancerne for at finde pigerne svinder ind for hver time, og Bryan Mills må af sted til den franske hovedstad for at finde og redde sin datter, inden hun er væk for altid.

En lidt ujævn og småkedelig start til trods, er plottet i Taken umiddelbart spændende og fængende, men filmen er præget af for mange klichéer og for dårlig dialog. Tag fx mødet med den usympatiske, uhjælpsomme, og muligvis korrupte, parisiske politichef, hvor Bryan Mills erklærer graden af sine intentioner med denne sætning ”I will tear down the Eiffel Tower if I have to!”. Det er sølle dialog. Derudover er den 17-årige datter selvfølgelig jomfru, hvilket derfor gør det endnu mere presserende at finde hende ”i tide”, og det er, selvfølgelig, en arabisk sheik der kun er interesseret i at købe ”rene” piger.

Klichéerne til trods gør Taken faktisk meget ud af at fremstå som en realistisk actionfilm. Action sekvenserne er fx blottet for spektakulære stunts og består overvejende af diverse (man fristes til at sige endeløse) nærkampe mellem vor helt og et større eller mindre antal skumle typer, og det er bestemt heller ikke turistens Paris, Bryan Mills gennemtrevler så ihærdigt. På samme måde er Irske Liam Neesen heller ikke den typiske actionhelt, han er en moden mand, og har et eftertænksomt ”look” som måske er grunden til at filmen lanceres som en intelligent thriller. Det underliggende tema om kvindehandel giver filmen lidt kant og et realistisk præg, med nogle temmelig rystende kig bag scenerne i den branche. Også selvom det strengt taget vist ikke er helt realistisk at vestlige kvinder, som sådan, er mål for kvindehandel.

Men sammenlagt så går klichéerne og realismen ikke godt i spænd og man undrer sig lidt over manuskriptforfatternes intentioner. At Taken overhovedet beskæftiger sig med et emne som kvindehandel kan godt opfattes som et velment forsøg på at få emnet på dagsordenen, selvom tanken åbenbart er at der skal en 17-årig amerikansk jomfru på spil før ”vi i vesten” kan relatere til emnets alvor og omfang. Desværre indikerer filmens slutning noget ganske andet, nemlig at de handlede, tvangsnarkomaniserede og prostituerede kvinder er ligeså glemt som de hele tiden har været, og at kvindehandel bare har været et godt og ”virkeligt” plot at vikle en actionfilm omkring. Så foretrækker jeg personligt at actionfilm giver køb på det realistiske præg og står ved det de primært er – underholdning.