På trods af stor international succes skaber disse australske underdogs næppe megen revolution indenfor genren.

Denne anmeldelse er skrevet under WGA og SAG-AFTRA strejkerne i 2023. Filmmagasinet Nosferatu støtter alle forfattere, skuespillere og kunstnere, der strejker for bedre arbejdsvilkår i branchen. Uden forfatternes og skuespillernes hårde arbejde ville denne film ikke eksistere.

Længe inden den danske premiere har den nye gyserfilm fra A24 fået svirrende omtale. Med et beskedent budget på lidt over 4 millioner dollars har ’Talk to Me’ indtjent 10 millioner dollars, og gjort den til den bedste premiereweekend for studiet siden ’Hereditary’.

Den nye film har da også flere ligheder med Ari Asters film fra 2018, når familietraumet for alvor er på spil.

Men i modsætning til netop den, efterlader ’Talk to Me’ et savn efter mere; mere chok, mere kreativitet, og en bedre forståelse for de karakterer, vi aldrig rigtig kommer tæt på.

Farligt socialt spil

I ’Talk to Me’ følger vi Mia (Sophia Wilde), der efter tabet af sin mor kæmper med et svært forhold med sin far, og med generelt at passe ind, når hun altid føler sig anderledes.

Hun bruger størstedelen af sin tid hjemme hos sin bedste veninde, Jade, på trods af at hun dog virker en del tættere med venindens lillebror, Riley, da den jævnaldrende som regel har sin kæreste (som også er Mias ekskæreste, vel og mærke) på slæb.

Vendepunktet sætter ind, da Mia tager til en fest for at komme endnu længere væk fra sin far, som undgår at tale om alle deres traumer med hende. Det er dog alt andet end en almindelig fest; omdrejningspunktet for samlingen af unge mennesker er nemlig hverken alkohol eller høj musik, men derimod en mystisk, mumificeret hånd, som siges at kunne fremkalde ånder og andre overnaturlige kræfter.

Her er det cool at lege med døden. Og for Mia, der har et langt tættere forhold med døden end nogen af sine venner, bliver det måske en større mundfuld, end hun havde forestillet sig.

Groteskheden i et grotesk samfund

Brødre og instruktørduo Danny og Michael Philippou er gået fra YouTube til deres debutfilm med mange års erfaring med dyster og surrealistisk humor, hvilket man sagtens kan se spor af i ’Talk to Me’.

Her appellerer de især til nutidens unge publikum, når deres horror befinder sig i en verden af sociale medier og TikTok-trends, og gør det okkulte til mainstream.

Desværre er spændingen i det hele taget en lettere skuffelse. ’Talk to Me’ har ikke flere jumpscares end egentligt plot – ærgerligvis bæres den i stedet af et forsøg på forarge, og det lykkedes aldrig helt.

Jo, måske er der noget grotesk ved teenagere besat af spøgelser, der slikker blod op af gulvet, men de overseksuelle, overnaturlige kræfter har vi set og lagt i graven mange gange allerede. Det er sparsomt med nye ideer, eller spins på gamle ideer, og man må endegyldigt konkludere, at det sensationelle med sociale medier ikke kan bære plottet fremad alene.

Samtidig er bearbejdelsen af disse okkulte ritualer og historier lige så utilfredsstillende som konceptet. Tidligere nævnte hånd er klam, men er det meget at forlange at sætte spørgsmålstegn ved, hvorfor og hvordan disse teenagere har fået fat i den? 

Og hvordan kender de egentlig reglerne for underverden til at starte med? Og hvordan har de egentlig kunne gøre alt det her uden nogen forældres indblanding?

Det er skuffende, at efterlade så lovende en film med flere spørgsmål end egentlig forløsning.

Lad nyt blod få en fod indenfor døren!

Hjertet af ’Talk to Me’ er naturligvis Sophia Wilde, og hun gør et fænomenalt job, på trods af de mange udfordringer i vejen for hende.

Mia som karakter er forfriskende på sin egen måde – i modsætning til sin veninde drages hun af det overnaturlige og tager et utal af dårlige beslutninger, men på en måde hvor publikum forstår hende i stedet for at ryste på hovedet af ungdommens dumhed.

Ikke mange andre roller får samme behandling som hende, dog. Særligt Jade og kæresten Daniel er tragisk kedelige og usympatiske, og ligeså er størstedelen af de andre teenagere, der forlader scenen så hurtigt som de kom.

Så meget som jeg som horror-fan vil juble af glæde over en stor premiere på en ny, original gyserfilm, så mangler jeg hvad der kunne få denne film til tydeligvis og overbevisende at skille sig ud fra mængden. 

Jeg har brug for mere end Snapchat-filtre og dæmoner der slikker fødder, men mere kan ’Talk to Me’ desværre ikke give mig. 

Men jeg må give den australske duo deres roser, og håbe at den nyfundne internationale succes giver dem mod til at prøve endnu flere ting, og gå ud over kanten for at skabe noget skelsættende og ekstraordinært.

Det har gysergenren i den grad brug for, ligeså meget som den har brug for søvndyssende ordinære, ellers solide film som denne debut.