Rapkæftet, transkønnet buddykomediekaos imponerer med en original idé fremført på iPhone.

88-minutter med to transkønnede skøger, der er optaget på iPhone, lyder umiddelbart ikke som noget man kan se i biografen. I hvert fald ikke i de biografer, der ernærer sig på popcorn og platte komedier. Det kan man nu. Titlen er ‘Tangerine’, den er instrueret af Sean Baker og hverken forundring eller forargelse er en mangelvare.

Get to the Pimpo
Temperamentsfulde Sin-Dee Rella (Kitana Kiki Rodriguez) er lige blevet lukket ud af spjældet juleaftensdag. Hun har ikke været væk længe, men længe nok til at hendes mand, den gadedrengscharmerende alfons Chester (James Ransone), kunne nå at få fingrene i kagedåsen. Kagedåsen er i dette tilfælde en anden af Chesters gadetøser, Dinah (Mickey O’Hagan). Alexandra (Mya Taylor) fortæller det til veninden – oh no he didn’t! – og jagten sættes ind på at konfrontere pimpen og den ciskønnede skøge, som knuste hendes julehjerte.

Minoritetsskildring, nu med kant!
Absurditetens humor hersker velvilligt i det skyggefulde samfundslag. Præmissen med to professionelle mænd i dametøj i en hævndrevet buddykomedie er skidesjov. Det bliver dog aldrig nederdrægtig, træden-nedad komik på minoriteternes bekostning. På finurlig vis bliver der peget og grint, uden at der som sådan peges fingre..

Typisk tunge temaer behandles med et kærligt, komisk håndelag. Retskaffenheden er lagt i kommodeskuffen, og det menneskelige ved karaktererne blomstrer under de ublu omstændigheder. Selv i sine mest karikerede øjeblikke bliver skildringen af luderlivet hverken for tudevorn eller tarvelig. Det er heller ikke nogen hjertevarm ’Pretty Woman’-fortælling. Det er et ufiltreret indblik i, hvordan underkuede skæbner prøver at finde mening i det absurde sammensurium af begivenheder, man kalder en hverdag.

iPhone optagelser, nu i biografen!
Med lige dele seriøsitet og selvironi gives Tinseltowns skyggesider en tur under luppen. En lup, der filmteknisk blot er et par iPhone 5S-telefoner påført anamorfiske linser. På trods af det skrabede budget er det endelige resultat flot på det store lærred. Derudover forener det dokumentariske islæt fra den håndholdte kameraføring og det kornede, farvemættede Instagram-look luderlivet med englebyens overfladiske glamourøsitet på fin facon.

Til gengæld er det så også filmens livslod. Den byder på en god idé og den underholder fra ende til anden, men balancegangen mellem distanceret komik og egentlig indlevelse med karaktererne er svær. Man kommer ikke helt ind til benet på noget af det. Når skuespillet drejes over til det dramatiske, synes det uerfarne cast at være mere tydeligt. Det er på ingen måde ødelæggende for oplevelsen, det er bare ikke lige så velafviklet.

’Tangerine’ transcenderer sit skrabede økonomiske og tabubelagte livslod, men bliver i sidste ende offer for sin egen kønsforvirring.