Te med Damerne -

Fire gæve damer på slap line.

Ofte kan gamle koner virke en smule udtørrede og grå i det, men i denne dokumentar møder vi fire helt unikke kvinder, alle over 80 år, som til en af deres faste venindedates har inviteret et kamerahold med ind bag facaden.

Igennem de sidste 60 år har damerne fulgt hinandens karrierer på godt og ondt som skuespillerinder på de skrå brædder og de store lærreder. Alle har de det til fælles, at være blevet slået til ”Dame” af det britiske kongehus på baggrund af en exceptionel karriere og bidragelse til et positivt fokus på det britiske imperium.

Gossipgenet stimuleres
Med intet mindre end 240 års erhvervserfaring tilsammen er bagagen fyldt med anekdoter, og med fire skarpe hjerner krydret med arkivmateriale kommer der ting på bordet, som alle har sat tydelige spor i kvinderne. Alle har de oplevet ydmygende mænd og kvinder igennem deres karrierer, men når de fortæller om dem, er det som facts, og selvom alle, inklusive undertegnede, sidder med en masse negative tanker omkring disse nedsættende oplevelser, bliver det ikke yderligere kommenteret.

Instruktør Roger Michell har skabt en blomstrende fortælling, der summer af liv og glæde. Udenfor kameraets vinkler smider han bolde i luften med emner, som de griber og bruger som en guideline til, hvad de skal tale om. Trods den åbenlyse iscenesættelse opstår der flere steder en nostalgisk varme og charme, og de gæve damer lader sig ikke hæmme af kameraet.

Oldie but goodie
Selvironien flyver om ørerne på dem, og Maggie Smith på 83 år benytter enhver mulighed for at fyre jokes af, som oftest ligger en smule over grænsen, hvilket kun gør dem sjovere.

Skønt kroppen knirker, og udløbsdatoen nærmer sig, har kvinderne ikke lyst til at tale om døden. For hvorfor gøre det, når man ikke har tænkt sig at dø.

Trods Maggie Smiths komikerevner og den frie stemning finder man løbende ud af, at deres forhold til det offentlige liv til tider har været noget udfordrende. Kameraet er de hele tiden opmærksomme på. Selv den blinde Joan Plowright tjekker om de filmer. Instruktøren og filmfotografen er godkendt, men da en still-fotograf render rundt på sættet som en anden paparazzo, imens Judi Dench og Maggi taler sammen, får Fru Smith nok. I stedet for at tale videre med Judi begynder hun at joke, igen lidt over grænsen, omkring manden med kameraet. Viben blandt produktionsholdet begynder at blive nervøs, og instruktøren forsøger at glatte ud ved at sige, at det jo bare er hans job. Efter kort tid drysser den stakkels fotograf ud, og de to kvinder fortsætter ufortrødent deres samtale.

Denne dokumentar er hjertevarm, rørende og til tider virkelig sjov. Den er en hyldest til livet, til et langt arbejdsliv, venskabet og ikke mindst en hyldest til disse skønne gamle damer, som trods en høj alder endnu arbejder, fortsat er friske og sjove og stadig er virkelig gode veninder.