En filmoplevelse man bør ”Albert-danse” en stor bue uden om.

Albert Dyrlund er en af Danmarks mest populære YouTubere med titusindvis af følgere på sin kanal. Hans Vlogs, prank- og musikvideoer har millioner af visninger. Indhold, som går rent ind hos nutidens 10 til 15-årige, AKA YouTube-stjernernes primære indtægtskilde.

Nu har Albert så taget springet til det store lærred. Det bliver hans fans sikker glade for.

#Studentereksamen-challenge GONE WRONG
Albert står til at dumpe sin studentereksamen på Helsingør Gymnasium, medmindre han kan skaffe 30.000 views på YouTube inden for 24 timer – en af filmens mange obskure præmisser, men nuvel: det lykkes til UG med retweet og thumbs up. Fra den ene dag til den anden er vor helt skudt afsted i en raket med kurs mod viral-videosfæren.

Lynhurtigt indgår han en pagt med djævlen i form af et ondskabsfuldt firma, der er ude på at styre Alberts YouTube-kanal til at sælge produkter. Med hovedet under armen efterlader Albert sine venner og familie og kaster sig ud i Københavns (fiktive) YouTube-jetsetliv. Men berømmelsens bagside rammer hårdt; venner og Wiibroe-bajselademadder er som bekendt uerstattelige.

T E A M A L B E R T ( ͡° ͜ʖ ͡°) *REACTION VIDEO* (text based)
’Team Albert’ er en kedelig film: et forudsigeligt kærlighedsdrama, koblet med lommefilosofiske betragtninger og tandløs YouTube-humor. ”Der er noget anarkistisk over det” siger Alberts veninde om deres prankvideo, hvori en klassekammerat manipuleres til at give en død kat mund-til-mund – omtrent så avantgarde, som hele misæren når at blive.

’Team Albert’ er en dårligt spillet film: de papirstynde karakterer, dialogen og plottet kan ikke rigtigt avle andet. ”Jeg har din ryg. 100p” leveret omtrent så fladt som et punkteret cykeldæk, var eksempelvis et af de mest følelsesladede indspark, Bo fra ’Klovn – the movie’ præsterede.

’Team Albert’ er en grim film: der ligger ingen omtanke bag kameraføringen. Omgivelserne er uinspirerende portrætteret af håndholdt kamera, med minimum fokus på komposition og belysning. De stilistiske valg virker tilfældige, uden mål og med. Det minder altså om en YouTube-video, hvilket måske har været hensigten. Når der derudover konstant klippes til ”rigtige” YouTube-klip og Facetime-samtaler, så støder færgen helt på grund! Nu skal publikum pludselig trækkes med ulideligt pixelerede optagelser med dertilhørende ringe lydkvalitet. Hvad er så pointen med overhovedet at se film i biffen?

’Team Albert’ er som en eksamensopgave lavet i sidste øjeblik: Den indeholder alle de delelementer, der teknisk set gør den til en film. Men at den rigtigt nok er en film, er så også bare det pæneste, jeg har at sige om den. Lød opgaven ”lav en film”, må bagmændene altså belønnes med 02.

*Tips Fedora*
Midt i al gruen findes faktisk ét enkelt, fedora-iklædt lyspunkt: selveste Albert Dyrlund. Man kan faktisk mærke, at han giver noget af sig selv. Der er faktisk noget nerve at spore i hans replikker og i hans blik. Noget, der minder om charme skinner igennem, når han snakker med sig selv foran spejlet.

Jeg har ikke noget imod denne mand.

Jeg forstår ikke hans kunst. Måske respekterer jeg den heller ikke rigtigt. Men én ting ved jeg: hvis mediebranchen er hård, så er YouTubebranchen hjerteløs! Hvor tusinder har brækket nakken, har Albert ramt den i røven – han kan leve af sin kunst. Dét har krævet hårdt arbejde. Den anerkendelse kan ingen, heller ikke jeg, tage fra ham.

Regner Grasten-memes for adolescent teens o.0
”Årets danske film for alle generationer” vil producer Regner Grasten have os til at tro, vi har med at gøre.

Næppe.

Hvis ’Team Albert’ vinder indpas hos et publikum udover Albert Dyrlunds egne fans, så bliver jeg meget overrasket. Også en smule arrig.

Filmen bliver præsenteret som den, ”der får YouTube-generationen tilbage i biografen”, og dét er nok nærmere sandheden. At nutidens børn og unge i meget høj grad får dækket deres underholdningsbehov fra YouTube, de sociale medier og Netflix, er i hvert fald skrevet i sten. At give dem muligheden for at se deres egne SoMe-idoler på det store lærred, er da et klogt træk – at få dem tilbage i biografen er nemlig en ufattelig vigtig opgave, hvis filmelskere som mig i fremtiden skal kunne besøge en bred vifte af biografer med alsidige film på programmet.

Biograferne har brug for ’Team Albert’. Samfundet har brug for ’Team Albert’. JEG har brug for ’Team Albert’.

Så meget desto mere ærgerligt er det jo så bare, at det er en af dette årtis jammerligste danske film.

Foto: SF Studios