Henrik bor i en lejlighed ovenpå Palles Solcenter i Skals. Det er et liv tæt på bunden: Henrik kan ikke betale huslejen, han er arbejdsløs, separeret, drikker og ryger for meget hash. Og så står han til at arve sin nyligt afdøde tyske morfar, som er god for flere millioner euro. Håbet om et bedre liv ligger trygt i favnen på et testamente, og det har det gjort for Henrik og hans to brødre siden moren døde af druk. Håbet om en frisk start på livet er nu kommet tæt på for Henrik, men først skal testamentet findes og som faren påpeger, så er det i arvesager at folks sande natur viser sig.

Testamentet giver indblik i en almindelig families interne konflikter og gamle sår, men bliver en almengyldig historie om familier og stridigheder. Publikum kommer hurtigt til at synes om den sølle, men bløde og rare Henrik, som stadig elsker sin kone og nusser om sine små hamp planter og sine katte. Han er ikke typen der afviser nogen som helst – selv Jehovas Vidner bliver mødt med en oprigtig udveksling om Henriks egen livsfilosofi når de ringer på døren. Henriks bløde væsen står sig ikke godt i en arvestrid, men intet er så slemt at det ikke er godt for noget, som Henrik selv udtrykker det.

Dokumentarfilmen Testamentet af Christian Sønderby Jepsen, blev til på en noget usædvanlig måde, eftersom det var Henrik selv der selv henvendte sig til instruktøren og stillede sin historie til rådighed. Det var ifølge Sønderby Jepsen et drømmescenarie for en dokumentarist og det viser sig da også hurtigt at arvesagen åbner for en sand Pandoras æske af intriger, mistro, løgn og grådighed. Filmholdet har fået lov at være tæt på – fx i bilen når Henrik med en blå Royal i hånden kører for stærkt på de jyske landevegne til Rammstein for fuld udblæsning, og de personlige grænser er tæt på fraværende når Henrik viser videofilm fra en horeferie til Thailand, med far og bror da han var 17.

Med dokumentarfilm er det store spørgsmål altid i hvilket omfang filmholdet og instruktøren påvirker de mennesker og den proces de skildrer. Opfører folk sig anderledes når der er kamera på? Ændrer historien sig af opmærksomheden? Måske – det kan ikke endegyldigt besvares og når Henrik selv har inviteret, så er det endnu sværere at blive klog på. Men det er jo en af mange ting man kan tænke over efterfølgende – inklusive hvordan man selv vil forholde sig når og hvis arvestridigheder banker på ens egen dør.

Testamentet er nomineret til både en Robert og en Bodil for Årets bedste danske dokumentarfilm.

Af Dorte Winkler