Af Lars Juul Hauschildt
Matt Damon spiller politikeren David Norris, der ved et tilfælde opdager noget han overhovedet ikke skulle have opdaget. Han afslører nemlig The Adjustment Bureau midt i en operation der har til formål at pege hans liv i en retning som er i overensstemmelse med Planen, en forudbestemt skæbne. Disse folk overvåger, foretager små justeringer, som for eksempel at spilde en kop kaffe på det rette tidspunkt, og opnår dermed at styre mennesker og i dette tilfælde David Norris. Hvad der derimod ikke er i overensstemmelse med Planen er at David skulle falde pladask for den smukke danserinde Elise, som er spillet af Emily Blunt.
The Adjustment Bureau er en science fiction film, men så meget mere er den en kærlighedshistorie mellem David og Elise og det er den historie der binder hele filmen sammen. De to har en fantastisk kemi, særligt ved deres første møde hvor Emily Blunt er sexet, sensuel og mystisk. Der er ikke en finger at sætte på Matt Damon og Emily Blunts præstationer på lærredet. Som publikum føler man sig draget fra første sekund, da man vil vide mere om The Adjustment Bureau, hvorfor de gør hvad de gør og hvad Planen er for noget og samtidig har man lyst til at følge David og hans ønske om at kunne være sammen med Elise, og om han kan bekæmpe sin skæbne og have en fri vilje. Det er meget smart at filmen kun lægger små godbidder ud af gangen, så hele mystikken bevares til sidste sekund og man hele tiden er sulten efter mere, men man ender ud godt tilfredsstillet.
The Adjustment Bureau er skåret ud fra det samme stykke træ som Inception og Dark City, men en meget mere let og knapt så dystopisk science fiction-vision end de to eksempler, og den nærmer sig slet ikke i originalitet. Den er dog et dejligt afbræk fra de typiske film der kommer fra Hollywood, selvom underholdningsværdien stadig er i top og glæden ved den lidt eventyrlige idé om fuldstændig betingelsesløs kærlighed, som varmer så dejligt i hjertet, stadig eksisterer. Historien i The Adjustment Bureau er en smule enkel og indeholder ikke de store overraskelser, men det gør i sidste ende ikke noget når historien er entusiastisk fortalt og det resterende er så fuldendt.
