Når utroskab bliver en grim, grim affære med få stjerneskud.
Det startede frækt, nytænkende og lækkert. Historien om manden, der har alt, men smider det væk, da midtvejskrisen rammer og kaster sig over den labre, unge servitrice i en hed affære. En affære efterfulgt af en ulykke, som langsomt fortærer og knuser alt omkring dem.
Langsomt har vi været vidnende til familiernes undergang set fra hvert deres perspektiv, hver deres virkelighed. Dette har fungeret helt enestående i de tidligere sæsoner. For hvem skal man tro på, når virkeligheden ændrer sig afhængigt af de øjne, der ser? Hvilken sandhed skal man læne sig op ad? Desværre ser det ud til at blive et mudret og fragmenteret morads af virkeligheder, man skal tage stilling til de første tre afsnit af ’The Affair’s femte sæson. Det får min indre fan af serien til at græde lidt.
Tungen lige i munden
Sæson fire sluttede af med at tage afsked med den sensuelle og karismatiske Alison (Ruth Wilson) og en Cole (Joshua Jackson), der ikke ville acceptere selvmord som begrundelse for hendes dødsårsag. Det kommer der umiddelbart ikke nogen opfølgning på, hvilket lidt giver følelsen af at mangle en arm. Det er ikke en rar fornemmelse.
Til gengæld springer sæson fem usammenhængende og livligt frem og tilbage i tiden, så hold på hat og briller! Dette betyder dog, at Alisons voksne datter Joanies (Anna Paquin) perspektiv kommer i spil, hvilket er rart, hvis det altså ikke var for det elendige skuespil og underlige Sci-fi vibe, som åbenbart hersker 20 år frem i tiden.
Det nye stjernestøv
Derudover åbner serien også op for andre nytilkomnes perspektiver. Noahs afroamerikanske dame (Sanaa Lathan), som man kort stiftede bekendtskab med i sæson fire, skal nu også have sit perspektiv på tingene vist, hvilket lugter langt væk af en frygt for ”race/kønspolitiets” løftede pegefinger. Desværre fungerer, trods godt skuespil, hendes perspektiv ikke, da historiens arrangement i hende er lig nul. For hvorfor skal vi nu forholde os til hende?
Heldigvis er Helen (Maura Tierney) stadig på banen som den stærke kvinde, der på en eller anden måde hele tiden ender i udfordringer, som de fleste ville gå helt ned med flaget af. Hendes præstation og sammenspil med nytilkomne Claes Bang er underholdende og troværdigt, og deres kemi minder en lille smule om dét, som tidligere gav serien magi. Claes Bang spiller den arrogante og selvfede LA-stjerne Sasha, som helt sikkert vil bringe et smil frem hos de fleste. Han både løfter serien, men bringer den også længere væk fra, hvad udgangspunktet var.
Hvor serien er på vej hen, er svært at sige, men en ting er sikkert: magien og viben, som man kender den, er væk. Heldigvis dukker små nye lysstråler op, der gør det nemmere at komme igennem en ellers grumset og uklar affære.
Anmeldt på baggrund af de tre første afsnit.