Hvad gør man når ens bedste ven lige pludselig ikke gider at være venner længere? Irland kommer med deres bud på en af årets bedste film, med denne tragiske komedie om et uvenskabeligt drama.

På den irske ø Inisherin tæt på kysten følger befolkningen med i den irske borgerkrig. Men de er mere optaget af den borgerkrig der foregår på deres egen ø. Colm (Brendan Gleeson) har nemlig besluttet, at han ikke længere vil være venner med Pádraic (Colin Farrell) og det er langt mere underholdende. 

Du kender historien: To gode venner bliver uvenner…

På mange måder er ’The Banshees of Inisherin’ som at se et klassisk teenage-drama. De to uadskillelige bedste venner bliver pludseligt uvenner. Den ene ven prøver desperat at fastholde venskabet, men han møder i stedet de værste sider af en person han plejede at kalde en ven.

Et klassisk drama, der hurtigt udvikler sig. Colm er fast besluttet på at ende venskabet men når Pádraic gentagende gange ignorer dette ønske, truer Colm med at klippe sine fingre af.

Colin Farrell spiller den enfoldige og rare mand, Pádraic. Han elsker sine dyr, især miniatureæslet, Jenny, og sin søster, Siobhán. Han lever et simpelt liv, og udtrykker ingen form for længsel til andet. 

Colin Farrell spiller humoristisk den naive og rare Pádraic og får lov til at vise sin komiske timing. Colms behandling af Pádraic gør kun mere ondt når Farrell også viser den sårbare side af Pádraic. Der er mere til den undervurderede Pádraic end bare kedelig og flink.

Humor fra den øverste irske hylde

Den irske humor og accent løfter filmen, men tager intet fra filmens egentlige følelsesladede kerne. Filmen er oprigtigt virkelig sjov, når den skal være sjov. Selv den ensomme, men rare og kloge søster, Siobhán, bliver aldrig for tung. 

For skuespillet halter heller ikke. Siobhán, spillet af Kerry Condon, passer fantastisk sammen med Farrell.

Den fænomenale Barry Keoghan, som tidligere har spillet ubehagelige eller bare besynderlige karakterer, bringer liv til den unge Dominic. Han er her genforenet med Colin Farrell (’The Killing of a Sacred Deer’), i en lige så forunderlig, men denne gang harmløs rolle. I ’The Banshees’ spiller Keoghan og Farrell igen enestående overfor hinanden.

Brendan Gleeson er suveræn som den store, stygge, finger-klippende trussel, Colm, der har mistet interessen i den uskyldige Pádraic. Han er tung i humøret, ikke særlig rar eller sympatisk og til tider undrer man sig over hvorfor de overhovedet var venner.

Den fiktive ø Inisherin

Filmen prøver ikke at være større end den er. Tværtimod gør det stille liv på Inisherin, at filmen fylder mere. Man kan bogstaveligt talt høre tiden gå, når klokken på uret ringer flere gange. Det tomme, men idylliske landskab står i kontrast til den uharmoniske stemning. Et mindre skænderi sender ekko gennem en mindre befolkning. 

På en lille ø, har man ingen andre valg. Hvis Colm ikke vil være venner, hvad skal Pádraic ellers gøre end at kæmpe imod? Inisherin er næsten uberørt af borgerkrigen på fastlandet, men det gør dem ikke immune over for konflikt.

Det eksistentielle ved kun at være rar

Men på et tidspunkt ændrer filmen sig fra den skabelon som at man troede den fulgte. Dem, der kender dig bedst, er dem der kan såre dig mest. Men det er dybere end bare et ødelagt venskab. Det er pludseligt et eksistentielt spørgsmål.

For at være rar er åbenbart ikke nok for Colm. Et af de store temaer i filmen er netop ”niceness”. Ingen bliver husket for bare at være rare. Men er det vigtigere at være rar mens du lever, eller bliver husket efter din død?

I en film, der på overfladen er en komedie, føles et dybere budskab aldrig malplaceret. 

En af årets bedste film

Borgerkrigen i Irland sluttede i 1923, hvor filmen også foregår. Men hvis man kender til Irlands historie, ved man at der skal gå mange årtier før der kommer rigtig fred.

’The Banshees of Inisherin’ er en film om venskab og ”niceness” og hvor meget ord fra dem du holder mest af, kan såre dig.

Lad dig ikke skræmme væk at den svært udtalelige titel, den irske accent, frygt for kedsomhed eller tro at du har set denne film før. Læn dig i stedet tilbage og grin og græd, lær at udtale ”Inisherin”, og bliv lidt ubehagelig tilpas og nyd en af årets bedste film.