Hvad gør man når man er ung, har forældre der er ligeglade og er besat af designertøj og kendisser? Man besøger dem selvfølgelig når de ikke er hjemme!

Mark (Israel Broussard) er den nye dreng i klassen i Sofia Coppolas seneste film, der er baseret på artikelen The Suspects Wore Louboutin fra det amerikanske magasin Vanity Fair, han bliver hurtig venner med Rebecca (Katie Chang), der ikke kan kende forskel på dit og mit. De ryger pot sammen, går i byen som så mange andre teenagere, og så bryder de ind i fremmede folks hjem for at feste sammen med deres veninder og tage for sig af deres overflod. Nå, ja, det er ikke så meget fremmede mennesker, det er kendisser som Paris Hilton, Megan Fox og Orlando Bloom, mennesker de føler de kender gennem sladderblade og blogs. Rebecca vil have deres stil og Mark vil bare føle sig som en del af noget. Det ender selvfølgelig galt, det ved vi alle fra starten, spørgsmålet er bare hvordan og hvorfor.

Fordi historien er utrolig, men sand havde jeg forventet mig mere af The Bling Ring, den bliver ved med at pille i den overflade den forsøger at afdække, men kommer aldrig helt ned hvor det er virkelig interessant. Som de kendisser vores unge forbrydere er på fornavn med, lærer vi ikke ret meget om, hvem de er, eller hvordan de lever deres liv. De fleste karakterer forbliver ren karikatur og har få, om nogen, formidlende træk, som Nikie (Emma Watson, der endnu engang spiller en know-it-all, men denne gang en med væsentlig mindre logisk og praktisk sans end Harry Potters Hermione), en af de pigerne i banden, der til de sultne tv-kameraer beskriver hele forløbet som karma, en stor som en mulighed for at lære noget, og at hun håber på at blive en stor leder en gang, måske endda for et land. Det er en skræmmende tanke, hvis fremtidens ledere rent faktisk er så hjernedøde og ude af trit med virkeligheden. Heldigvis har vi Mark på vores side, han er rent faktisk udstyret med en samvittighed, så selvom han er det tekniske geni, der ved hjælp af Google maps og TMZ finder adresserne, er han ikke tryg ved selve handlingen, og han er konstant bange for at blive fanget, en følelse af suspense der bevæger sig fra lærredet og ned i biografsædet.

Sofia Coppola har efterhånden en velvoksen filmografi bag sig, og det er ikke første gang hun tager ungdom og overflod op som tema, men i forhold til den uskyldige og mystiske debut fra 1999 The Virgin Suicides og den morsomme og overdrevne Marie Antoinette fra 2006, mangler The Bling Ring bid og mest af alt humor. Det bliver kvalmt at se de bugnende skabe, det løbske stofmisbrug, de fuldstændig skrupelløse og ukontrollerede teenager der selvoptaget dokumenterer deres ude-af-kontrol opførsel på Facebook, men som en kommentar til et ekstremt forbruger samfund virker det, og jeg er i hvert fald glad for at kunne forlade biografen uden at være besudlet af nogen form for dyr designermode.

Hvis man er interesseret i at læse den artikel filmen er baseret på findes den her: http://www.vanityfair.com/culture/features/2010/03/billionaire-girls-201003