Da Robert Ludlums tre Bourne-romaner (1980-1990) blev filmatiseret med Matt Damon i hovedrollen (2002-2007), havde de selvsagt den identitetsforvirrede Jason Bourne som historiens protagonist. Den uvurderlige dræbermaskine som havde mistet hukommelsen, men som langsomt forstod, at han ikke længere ville fortsætte med at henrette for det tophemmelige CIA-program Treadstone. Spionen der kunne blande sig perfekt ind i enhver menneskemængde, og blive til ingen, ville ud og have en identitet, en tilværelse.

Efter Ludlums død (2001) har forfatter Eric Van Lustbader indtil videre skrevet syv bøger i Bourne-universet, og der skelnes i dag i mellem de ”originale” og de ”nye” Bourne-romaner. Efter Jason Bourne i den sidste ”originale” roman afslørede CIA, har Van Lustbaders ”nye” fokuseret på andre hemmelige agenter i Treadstone- og Blackbriar-programmerne, og i The Bourne Legacy hedder hovedpersonen Aaron Cross (Jeremy Renner). Han er på træningsopgave i Alaskas forblæste vildmark da han og en spionkollega angribes. Af deres egne. Bournes afsløringer har medført, at CIA lukker de operationer de kan, så den tidligere oberst Eric Byer (Edward Norton) har fået ansvaret for at alle aktive Outcome-agenter, heriblandt Cross, skal henrettes.

I Alaskas intethed når Cross at lave en afledningsmanøvre så hans overordnede tror han er død, og bevæger sig ned gennem Nordamerika. Som de første er Outcome-agenterne blevet medicineret for at optimere følelsesundertrykkelse, lavere søvnbehov, højere iltoptagelse og bedre udvinding af proteiner til opbygning af muskler. Cross’ rationer er sluppet op, og han opsøger derfor Marta Shearing (Rachel Weisz): Lægen der har udleveret hans medicin og foretaget undersøgelser af ham. Shearing er imidlertid den eneste overlevende fra en skudmassakre på laboratoriet – hendes chef havde fået ordre fra CIA om at likvidere alt og alle der vidste noget om forsøgene på Outcome-agenterne.

Shearing forsøges (igen) dræbt af fire CIA-agenter, men efter Cross har taget dem ud af spillet, flygter de to. I første omgang flygter de to fra CIA, men Cross kan ikke holde længe uden sine piller, så de to må derhen hvor medikamenterne fremstilles, Manila i Filippinerne. Og som om ingen havde ventet det, opstår sød musik de to flygtende imellem.

De tre første film i serien havde europæiske storbyer som sin skueplads. Ludlums ”originale” bøger var publiceret mens der stadig herskede en bipolær verdensorden, og kampene udkæmpedes derfor i Marseilles, Paris, Zürich, Berlin, Rom, Madrid, Torino, London, Moskva og ultimativt New York. Handlingen i The Bourne Legacy finder kun sted i USA og Manila. De første romaners kolde samtid gjorde, at der var et faktisk behov for spioner. Derfor var romaforlægget så vedkommende. Men spionerhvervet virker ikke så udpræget mere. Hvilket rejser spørgsmålet, om det er nødvendigt med en filmatisering af en roman der bygger videre på noget som hørte hjemme under den kolde krig.

The Bourne Legacy er en god actionfilm, og har også nogle udmærkede skuddueller og besidder egentlig alt det, man kan forvente af en film med Jeremy Renner i hovedrollen. Som for øvrigt spiller overbevisende. De tre første Bourne-film havde manuskript af Tony Gilroy, og de to sidste blev instrueret af Paul Greengrass. At Gilroy har overtaget instruktørstolen, og fået sin bror Dan som manuskriptforfatter og endnu en bror som klipper, er tydeligt. For Greengrass’ dokumentariske stil og de intense, hurtigt klippede slåskampe og biljagter der prægede trilogiens anden og tredje del, har måttet vige pladsen for flere panoreringer, færre slåskampe og mere samtale.

Koblingerne mellem den ”originale” Bourne-trilogi og denne efterfølger er så få, at man lige så godt kunne have ladet være med at kalde det en efterfølger. Nok mest markant er den forskel, at hovedpersonen, Cross, ikke er drevet af en personlig motivation for at bryde fri af CIA’s programmer som Jason Bourne var det. Cross og Shearing flygter til Manila for at få de piller, han er blevet afhængig af. Og så fordi de er jagtet. Men det synes alle spioner at være, nu og da.

Matt Damon var eminent som Jason Bourne. Faktum. Jeremy Renner gør det rigtig godt som Aaron Cross, men filmskaberne burde efterhånden have lært, at publikum ikke gider malkninger.