Oldtiden, romerriget og mere bredt de såkaldte sværd-og-sandalfilm har været et yndet tema for filmbranchen gennem mediets historie med pompøse værker som Ben Hur frem til Gladiator. Med The Eagle stadfæstes de sidste par års filmiske interesse på romernes kamp på de britiske øer (King Arthur og Centurion). Denne gang med udspring i en roman af Rosemary Sutcliff fra 1954 med titlen The Eagle of the Ninth, hvis kerne baserer sig på det historiske mysterium, da den romerske niende legion tilsyneladende forsvandt.

Ideen til filmen The Eagle må siges at have været udforsket før, i årevis af arkæologer og historikere, af ovenfornævnte Sutcliff i fiktionel form, dernæst som radiodrama og en 3 timers miniserie på BBC. Med et skuespilhold der tæller Channing Tatum, Jamie Bell, Donald Sutherland og Mark Strong, en instruktør i form af den oscarvindende Kevin Macdonald ( for dokumentaren One day in September) samt et pænt budget i omegnen af 25 mio. dollars ser du ud til, at turen er kommet til den store hollywoodmaskines bud på hvad, der skete med den sagnomspundne niende legion.

Fra filmens start følger vi Marcus Aquila (Chaning Tatum), vanæret militærsøn til den forsvundne leder af den niende legion. Fast besluttet på at løse mysteriet og rense familiens navn, har Marcus bedt om at blive udstationeret som officer i det vi dag kender som England. Her er han en afgørende forskel i kampen imod de lokales oprør, men bliver i kampen såret og sendt som rekonvalescent til sin onkels hus (Donald Sutherland). Her redder Marcus ved en tilfældighed den britiske slave Esca ( Jamie Bell). Disse knytter hurtigt bånd idet at onklen gør Esca til Marcus personlige slave, og da denne pludseligt hører om at den sagnomspundne guldørn, symbolet på hans fars legions tabte ære, er blevet set nord for Hadrians mur, er han fast besluttet på at tage ud for at finde den.

The Eagle er en hæderlig actionfilm, som takket være et udsøgt filmarbejde af Anthony Dod Mantle også er blevet en besjælet naturoplevelse af det skotske højland, der gennemsøges af de to hovedpersoner i  filmens sidste halvdel. Det der gør filmen svær at tage seriøst, kommer af det faktum, at Marcus besættelse med at finde faderen og den forsvundne legions guldørn, virker en kende utroværdig og til tider ret bizar. Hertil kommer de slet skjulte homoerotiske undertoner mellem Marcus og Esca, hvor herre-slaveforholdet optager vel meget plads i filmens handling. Men det er vel i sidste ende en smagssag. Filmen lider endelig af en ufrivillig morsom dialog, der er med til at rive tilskueren ud af historien og den i forvejen lettere diffuse søgen efter faderlig genoprejsning og guldørnens tilbagekomst til Rom.