Denzel Washingtons formåen har ingen grænser i en actionfilm, hvor han ene mand udfordrer hele Bostons russiske mafia.

Foran Robert McCall (Washington) står fem armerede og ubehagelige herrer fra den russiske mafia. De er ikke ligefrem venligt indstillede overfor Robert, men alligevel er tilliden til hans chancer for overlevelse solide. Robert starter sit stopur. Da han stopper det, er der gået 19,24 sekunder, og alle gangsterne er døde. Al tvivl omkring hvem der sejrer i filmen burde allerede efter denne scene være fordampet.

Drønhamrende cool
Der er én stjerne i denne film, og han hedder Denzel Washington. Manden er både cool og en dygtig skuespiller, der på trods af et udtryksløs ansigt, og at personen han portrætterer ikke har nogen dybde, formår at virke interessant. Hver gang Robert McCall sender en skurk til tælling, er det en fornøjelse at overvære. McCall er overlegen på alle måder, og han stopper ikke engang efter at have rundbarberet alle gangsterne i Boston. Han er nemlig ikke en mand, der efterlader løse ender. Som prikken over i’et aflægger han derfor den store boss Vladimir Pushkin (lyder som nogen man kender) et besøg i Moskva for at gøre ham kold.

Undskyldningen for blodrusen
Før Robert McCall kan slå sig løs med knytnæver og våben, skal der selvfølgelig være et hævnmotiv. Ganske bekvemt knytter Robert bånd til den unge prostituerede Teri (Chloë Grace Moretz), der frekventerer den samme pæne og respektable diner, som han gør. Efter hun er blevet gennemtæsket, og dermed sendt på hospitalet, af sin arbejdsgiver, har Robert endelig en grund til at komme ud af stolen, og vi kan nu nyde det stiliserede og veludførte voldsorgie, vi kom for at se.

Slagkraftigt lydarbejde
Da der er så mange skurke, der bliver tæsket rundt i denne film, er det rart, at de lydeffekter der følger med er gennemførte og lækkert lavede. Lyden bliver også brugt fint til at skabe spænding i nogle af filmens mere afdæmpede scener, som da skurkene bryder ind i Roberts lejlighed, mens han overvåger dem fra et andet sted.

Hvis man føler sig irritabel og har behov for at afreagere ved at se nogle indiskutabelt onde mennesker møde deres endeligt, så kan ’The Equalizer’ varmt anbefales. Den er lækkert og stilfuldt udført, og Denzel Washington er sej fra start til slut. Hvis man til gengæld har behov for at blive overrasket og engagere sig følelsesmæssigt, må man gå et andet sted hen.