‘The Fall Guy’ er et shout-out til stuntmænd, som fortjener lidt mere end en thumbs up

Copyright: United International Pictures

Instruktør og tidligere stuntman David Leitch fortsætter med at kreere action-komedier. I denne omgang hylder han de glemte stuntmen i en semi-komisk actionfilm. 

Det hele funker for Colt Seavers (Ryan Gosling), som i 6 år har været stuntman for den selvfede og selvoptagne filmstjerne Tom Ryders (Aaron Taylor-Johnson). Det kører faktisk så godt for ham, at det eneste, hans hjerte begærer, er at tage til stranden for at drikke spicy margaritas og træffe dårlige beslutninger med sin flirt Jody Moreno (Emily Blunt). 

Hele hans verden braser uheldigvis sammen, da han efter et mislykkedes stunt får ødelagt ryggen. Han går under jorden og ingen, inklusiv Jody, hører fra ham i en lang periode, hvilket skaber en mindre konflikt mellem de to. 

Gail Meyer (Hannah Waddingham), Tom Ryders filmagent, hiver ham dog ud af sin lille grotte og sender ham til Sydney for at være stuntman i Jodys første film kaldet ’Metalstorm’.

Produktionen af ’Metalstorm’ er fuldstændig afhængig af stjernen Tom Ryder. Så da han på mystisk vis forsvinder, begiver Colt Seavers sig ud på, hvad der viser sig at være en faretruende mission for at finde Tom Ryder og redde Jodys film.  

’The Fall Guy’ har mange af de samme træk som David Leitchs tidligere film: ’Bullet Train’ og ’Fast & Furious: Hobbs and Shaw’, men Ryan Goslings charme og thumbs ups bringer andre nuancer frem. 

Svingende humor

Selvom hovedmissionen i filmen er at få Tom Ryder tilbage på filmsettet, så er den egentlige mission for Colt Seavers at redde Jodys film. Det virker helt åndssvagt, hvor seriøse de er om at få lavet hendes film, der egentlig er en ret så dårlig kliché: en blanding af den klassiske western sci-fi Cowboys & Aliens og Dune. 

Mens filmen forsøger at få os til at grine med nogle af replikkerne, falder de desværre ofte lidt fladt. De helt sjove episoder er faktisk dem, hvor der ikke rigtig bliver sagt noget:

Et mindeværdigt øjeblik er en scene, hvor Colt Seavers sidder alene i sin bil og græder til en Taylor Swift-sang. Man kan rolig sige at Gosling er blevet en girls-girl, især efter sin rolle i Barbie. Det er en scene, der lykkes med at få publikum til at smågrine, uden at man synes, at det er helt latterligt. 

Noget så simpelt som en thumbs up griner man af i den scene, eftersom stuntmanden ikke helt virker til at være okay, men stadig laver sin ikoniske thumbs up, fordi det egentlig bare skal signalere, at han er i live og ved bevidsthed. 

Diverse kampscener er også komiske, især dem der foregår i Tom Ryders luksuriøse lejlighed, da alt hvad de kæmpende kan få fingre i, i dette tilfælde er rekvisitter, som stuntmen normalt bruger, bliver brugt som en form for våben i deres slåskampe. Rekvisitterne ser virkelig cool og sjove ud, men er nyttesløse, når de skal bruge i en rigtig slåskamp. 

Hvor lang tid er der tilbage?

Et element, der mangler i den her film, som man faktisk så i ’Bullet Train’, er uforudsigelighed. I ’Bullet Train’ poppede der konstant tilfældige karakterer med forskellige forhistorier ind, som gjorde at man aldrig rigtig vidste, hvor filmen var på vej hen.  

I dette tilfælde ser vi det omvendte. Da filmen varer næsten 2 timer, kan den hurtigt føles meget langtrukken, især når man godt kan regne ud, hvad der kommer til at ske. Man mister lidt koncentrationen og tanken om, hvornår filmen mon er færdig, strejfer én. 

En del af grunden til, at den kommer til at virke så langtrukken, er romancen mellem Colt Seavers og Jody. På trods af den gode kemi mellem Ryan Gosling og Emily Blunt forbliver romancen i filmen lidt lunken. Man når til et punkt, hvor man tænker: ”Kom nu til sagen.”

Indblik i filmproduktion og hyldest til stuntmen  

’The Fall Guy’ føles mere virkelighedsnær end ’Bullet Train’. Effekten fremtræder, når kendte navne som Tom Cruise og Jason Momoa nævnes. Det samme gælder, når man får et indblik i produktionen af ’Metalstorm’. Det giver os en insider-oplevelse af, hvordan forskellige elementer af en filmproduktion smelter sammen og bliver til en film.  

Denne film er heller ikke ligeså overdrevet som nogle af de andre film David Leitch har lavet. Den er mere jordnær på trods af nogle af de mere voldsomme og urealistiske scener. Det skal ikke misforstås, der er stadig nogle lidt overdrevne scener med, men da det handler om stuntmen, så giver det også mening, at de er der, da stuntmen laver de lidt vildere ting i en film.  

På trods af det komiske og romantiske aspekt, er filmen, som nævnt før, en hyldest til stuntmen. Udover at hele filmen handler om en stuntman, så er der visse steder i filmen, hvor der vises eller nævnes forskellige dele af arbejdet som stuntman, som giver et ret godt indblik i deres verden.

En vigtig ting, filmen lægger vægt på, er, hvor nemt det er at udskifte en stuntman. Efter Colt Seavers skade, blev han hurtigt erstattet og glemt, indtil der var behov for ham igen. Der bliver senere også nævnt manglen på en Oscar-kategori for bedste stunt, hvilket også viser, hvordan stuntmen har været gemt i filmstjernernes skygge.