’The Gatekeepers’ anmeldt af Andreas Saxild for Filmmagasinet Nosferatu, Universitetsradioen. www.nosferadio.dk.

I 1967 invaderede Israels militære styrker dele af Egypten, Jordan og Syrien, herunder de Palæstinensiske territorier vi i dag kender som Gaza og Vestbredden. Siden har den Israelske sikkerhedstjeneste Shin Bet forsøgt at beskytte den Israelske  befolkning fra eksterne såvel som interne trusler mod sikkerheden.  I ’The Gatekeepers’ fortæller seks tidligere ledere af Shin Bet for første gang om de svære beslutninger de har måttet træffe om liv og død.

Efter at være trådt ud af biografsædets varme, smidt slikpapiret ud, slået en streg og låst min cykel op, er det det slår mig. De praktiske detaljer er overstået, og nu kommer åbenbaringen om, hvad pokker det var jeg lige har været vidne til. De her hyggelige ældre mænd, der kan fortælle spionhistorier så det kommer til at lyde som fiktion, har rent faktisk slået mennesker ihjel. De taler endda om deres arbejde med sådan en iver og sindsro at det en gang imellem giver kuldegysninger, som dog samtidigt giver deres fortælling så meget mere gennemslagskraft og troværdighed, at man sidder tilbage og stoler på at man er tryg i deres hænder. Men er det tryghed at være i Israel under den første eller anden Intifada, når landets premierminister bliver dræbt eller når busserne sprænger i luften i Tel Avivs gader. Hvad skal man som leder af Shin Bet være i stand til i sådanne situationer? De skal være i stand til at træffe beslutninger, der ikke tager hensyn til borgere, der ikke har staten Israels sikkerhed for øje.

Dror Morehs film er en traditionel interviewbaseret dokumentar med dertilhørende arkivmateriale og rekonstruktioner, der inkluderer spion lignende satellitfotos, som vi kender dem fra agent film, torturkamre og hemmelige arkiver, hvorigennem Moreh får sat sit eget stilistiske og narrative præg på historierne og stiller spørgsmålstegn ved den moralske holdning hos de Israelske myndigheder. Moreh prøver også at konfrontere filmens hovedroller med den tvivlsomme moral i deres tidligere handlinger, hvortil svaret kommer prompte, ”glem alt om moral når du har at gøre med efterretninger”.  Filmens styrke skal da også findes i dens interviewmateriale, der er så kompromisløst ærligt at man selv kunne tænke sig at komme i audiens hos en af de forhenværende Shin Bet ledere, der fremstår mindre som kyniske militærautoriteter, og mere som menneskenære, idealistiske og ikke mindst pragmatiske mennesker.

Det kan synes svært at forstå, hvordan et menneske kan tage kontrollen og ansvaret over så mange menneskeliv, og det lader også til at Moreh har det på samme måde, da han lægger en vis distance til filmens hovedroller ved hjælp af ovennævnte rekonstruktioner, der straks leder tankerne ind på hemmelighedskræmmeri og uærligt spil. Det kan til tider virke en smule modstridende med hovedpersonernes holdninger til Israel-Palæstina konflikten, der  i vid udstrækning er omfavnende og ikke-militære, men det hjælper til at danne et samlet og mere tilgængeligt narrativ.

’The Gatekeepers’ er virkelig en film, man bør se. Materialet er simpelthen næsten for godt til at være sandt, og man sidder på intet tidspunkt og keder sig – tværtimod. Det føles næsten som at være med i en real time agent film, hvor der er rigtige menneskeliv på spil. Åbenbaringen kommer indover én igen – der er rigtige menneskeliv på spil. Derfor er ’The Gatekeepers’ så meget desto mere en vigtig film, både for dem der vil vide mere om konflikten, og for dem der prøver at forstå bare noget af den.