Af Jonas Kim Jakobsen
Det er to usædvanlige skæbner, Eva Mulvad har fundet og portrætteret i The Good Life. På solkysten i Portugal, hvor så mange danskere før har søgt ly i tidens løb fra kolde og skattetunge Danmark, møder vi en gammel mor, der ikke har længe igen, og datteren Anne-Mette på 56 år. De har levet det meste af deres liv her og på andre mondæne adresser rundt omkring i Europa. Et liv levet i ren luksus, som kun de færreste af os kender til, lige indtil for et par år siden da det hele krakelerer, da moderens nu afdøde mand og Anne-Mettes far Valdemar går konkurs.
Lige pludselig er situationen vendt 180 grader. Nu lever de pludselig så fattigt, som kun få af os gør. Det er ikke en nem situation, og slet ikke når man hele sit liv aldrig har skulle bekymre sig om penge, men bare ufortrødent har kunne udskrive checks eller køre visakortet.
Vi kommer helt ind under huden på vores to tragiske hovedpersoner. De bor i en lille lejlighed, hvor de er godt i gang med at slide hinanden op i frustration over, bla. at skulle leve for 20 euro resten af måneden, når det altså kun er d. 2. Vi følger datteren i nedladende og lettere absurde situationer, som ingen af os har lyst til selv at skulle opleve, hvor hun bla. prøver at sælge deres sidste smykker, som viser sig ikke at være noget værd. Eller da hun betaler deres gæld hos tandlægen med et af den afdøde faders malerier. Anne-Mette skal forsøge at få et job, men når man er 56 år og aldrig har haft et job, men i stedet har levet i en luksusbobel, hvilket ikke har resulteret i den store realitetssans, er det ikke nemt.
Der er en fin balance i filmen mellem humor og tragedie, som nu engang ikke er så fjernt beslægtede begreber, og det gør at The Good Life bliver en meget seværdig film. De to gamle koner kan godt joke om deres situation, men desperationen er meget tydelig, når moderen gang på gang kigger trøstesløst ud i luften, eller når datteren i det ene mere patetiske optrin beskylder moderen, den eneste hun har tilbage i sit liv, for at være skyld i deres situation.
The Good Life indeholder mange flotte billeder af og har et godt score, der gør filmen en meget helstøbt oplevelse. Eva Mulvad har lavet en film, hvor vi er fluen på væggen hos to tragiske skæbner, som man næsten ikke kan have andet end sympati for, selvom deres situation måske er selvforskyldt og som man føler sig beriget af at have lært at kende.
The Good Life vises i Grand Teatret d.6/11 kl.19:00 og i Dagmar Teatret d. 10/11 kl.16:40, samt d.14/11 kl.19:00