I stedet for at være et hårrejsende drama om en psykopatisk sygeplejerske, der forgifter sine magtesløse patienter i nattens timer, er ’The Good Nurse’ en banal undersøgelse af, hvad der sker, når et system i alt åbenhed svigter dem, det er designet til at beskytte.

Af Marie Andersson

Amy (Jessica Chastain) arbejder uendelige nætter som sygeplejerske på intensivafdelingen på Parkland Hospital i New Jersey. Hun er desuden enlig mor til to piger og hvis ikke det skulle være nok, så har hun også en livstruende hjertesygdom.

Hver dag sætter hun livet på spil for sine patienter og uden sundhedsforsikring er hendes muligheder knappe. Lysere ser det ud, når en ny samaritansk sygeplejerske, Charlie (Eddie Redmayne), starter på nattevagten. Charlie hjælper Amy med at komme igennem det hårde arbejdsliv såvel som hjemmelivet, og en tæt relation opstår mellem dem. Men ikke længe efter Charlie starter på afdelingen, begynder patienterne at dø på stribe.

Lige meget hvor lidt Amy vil tro på det, peger alle spor på Charlie og en efterforskning påbegyndes, som Amy bliver en central del af. Men det bliver hurtigt til en kamp mellem efterforskere, der leder efter sandheden, og et hospital, der sletter alle spor i frygt for at stå til ansvar for patienternes død.

En velkendt fortælling

Jeg gik ind til ’The Good Nurse’ med en forestilling om, præcist hvad der ville ske; fortællingen om sygeplejersken, der forgifter sine patienter med insulin, er efterhånden én man har fået fortalt et par gange – især hvis man elsker krimi lige så meget, som jeg gør. Filmen er en filmatisering af Charles Graebers bog af samme navn, som er baseret på en virkelig hændelse. Derfor håbede jeg, at denne film, instrueret af danske Tobias Lindholm, ville være mere end et overfortalt Netflix drama. Det startede også lovende ud.

Chastain og Redmayne har en stærk kemi og leverer replikkerne med en blødhed, der komplimenterer filmens skildring af, hvor skrøbeligt livet kan være. Sammen med filmens generelle underspil, føles det hele meget ægte. Men det føles også meget fladt.

Om end velspillede er Amy og Charlie overfladiske karakterer; Amy reduceres til den enlige mor, der arbejder hele tiden og ikke har tid til sine børn og vi ved næsten intet om Charlie. Vi ser ham udelukkende, når han på oversympatisk vis interagerer med Amy. Dette er på nær i sidste akt, hvor vi ser en udvikling i hans karakter, der heldigvis giver Redmayne lidt mere at arbejde med. Men det er ikke bare manglen på udforskningen af hans karakter, der er problemet.

Hvem er skurken egentlig?

Det er filmens genremæssige afhængighed af hans ondskab – hans motiver og gerninger – som er nærmest ikkeeksisterende. Det gør, at filmens dramatik bliver utroligt flad og det føles som om, at tilskueren glider lige hen over filmens klimaks uden rigtigt at lægge mærke til det.

Filmen handler om en morder hvis eneste motiv er, at ingen stopper ham og er samtidigt en skildring af det amerikanske sundhedsvæsen, som forsømmer ansvaret for patienter og ansatte i jagten på profit. Men når Amys eskalerende sygdomsforløb bliver næsten mere dramatisk end selve mordmysteriet, føles det som om, at filmen rammer lidt skævt på spændingskurven.

Heldigvis rammer skuespillet plet, og selvom ’The Good Nurse’ ikke er det mest medrivende drama, bliver jeg aldrig træt af Jessica Chastains og Eddie Redmaynes præstationer.

‘The Good Nurse’ kan ses i biografen d. 20. oktober og streames på Netflix d. 26. oktober.