Er der virkelig brug for endnu en high school-film? Hvis fortolkningen af kærlighed fortsat kan blive udviklet som i Netflix’ nyeste romcom, ja, så er der ikke meget tvivl.

Konceptet ’sjælevenner’ er ikke noget nyt.

Og Netflix’ nyeste high school-film åbner med Platons idé om, at to mennesker var skabt til at være forbundne, men at guderne skilte dem ad.

Man kan måske fristes til at tro, at sådan et tema er en tand for ambitiøst i forhold til, hvad deres ungdomsfilm ellers er kendt for.

Men ’The Half Of It’ handler ikke om sjælevenner.

For hvad, der gør den her kærlighedshistorie elskværdig, er, at den ikke er en stor kærlighed. Den er en hjertevarm, rodet fortælling, der holder sig nede på jorden.

Og i virkeligheden handler ’The Half Of It’ ikke så meget mere om kærlighed, end om dét at finde sig selv.

”Du elsker hende ikke, du er bare stædig”
I filmens centrum står den generte og en tand pessimistiske Ellie Chu (Leah Lewis), som lever en relativt stille tilværelse i byen Squahamish, som hun og hendes far flyttede til fra Kina, da hun var fire år gammel.

Her vokser hun op i et primært hvidt, kristent område og må leve med racistiske kommentarer fra sine medstuderende, når de altså ikke betaler hende for at lave deres skolearbejde.

Og når hun samtidig i starten af fortællingen er begyndt at fundere over sin seksualitet, så er der ikke nogen tvivl om, hvorfor hun føler sig som en outsider på alle tænkelige måder.

Men rutinen bliver ændret, da den lettere tykpandede fodboldfyr Paul (Daniel Diemer) opsøger Ellie, og ulige hendes typiske forretninger overtaler han hende til at skrive et kærlighedsbrev til Aster (Alexxis Lemire), som han er lun på.

Dette udvikles dog hurtigt til noget nær en klassisk kærlighedstrekant, for Paul er ikke den eneste, der har et godt øje til den mest populære pige på skolen.

Hvornår vil det ende, tænkte jeg, fast modstander af en, efter min mening, utrolig udkørt trope, og én, som sjældent tilføjer meget andet til en fortælling end unødvendigt fjendskab og i nogle tilfælde utroskab.

Hver eneste opløftende LGBTQ+-fokuseret romcom er så utroligt vigtig, når man er vant til den ene tragiske filmslutning efter den anden, og derfor var jeg naturligvis forsigtig i min tilgang.

Jeg lærte dog ikke at dømme ’The Half Of It’ for hurtigt.

For instruktøren Alice Wu forstår, hvad det vil sige at være ung, forelsket og forvirret. Ellie og Paul spiller sammen som ekstremer, der mødes, og det kan ikke undgå at skabe noget rod. Men modpolerne kæmper ikke mod hinanden, som vi er vant til.

I stedet bliver kærlighedsdramaet med Aster ikke et typisk drama, men begyndelsen på en usandsynlig forbindelse mellem de tre roller.

”Er det ikke det, kærlighed er? At gøre et forsøg?”
Jeg kan ikke sidde her og hævde, at ’The Half Of It’ er en videregående dyb film.

De hyppige referencer til filmklassikere og store litterære navne er velkomne, om ikke én for mange til tider, men instruktøren sætter pris på kunstens rødder uden at overskygge, hvad der gør hendes film til noget særligt.

Selvom dette ikke er en storslået blockbuster, så er den klog på den måde, som godhjertede, prætentiøse unge kan være.

Ellie er skeptisk for at lukke andre ind. Men igennem handlingen forsøger hun og Paul at definere, hvad kærlighed betyder – én af de mange ting, de er uenige i. Og det er netop deres forskelle, der tvinger dem til at finde et fælles ståsted.

For i den ellers så ophøjede high school-oplevelse, er vores hovedpersoner så utroligt ensomme. Og derfor siger ungdomsfilmen lige så meget om kærlighed, som den gør om dét at kunne sætte sig ind i andre menneskers liv.

Om du er en sucker for de mange ungdomsfilm, Netflix tidligere har produceret eller ej, så skal du ikke misse ’The Half Of It’. Den spiller nemlig både ind i og afviger fra de mange stereotyper på en så fin måde, at man ikke kan undgå at holde af den, især når man kommer ind til kernen af det hele.

Og jeg bliver nok ikke så let en tilhænger af kærlighedstrekanten, men jeg kan da indrømme, at den ikke altid er så ulidelig. Nogle gange.