The Host (på dansk: ”De Vandrende Sjæle”) er endnu en roman fra Twilight-forfatteren Stephenie Meyer og filmatiseringen har været længe ventet. ”The Host” kommer helt sikkert til at tjene hele sit store budget ind og det på trods af at filmen desværre er virkelig kedelig. Sammenlignet med den, fremstår Twilight-filmene originale og interessante, mens ”The Host” glider i baggrunden som et mislykket forsøg på noget mere ”voksent”.

I ”The Host” befinder vi os i en fremtidig verden. Den menneskelige race er blevet overtaget af fremmede sjæle, der lever som parasitter i de menneskelige kroppe. Pigen Melanie (Saoirse Ronan) er en af de få mennesker, der stadig lever med sin egen sjæl. Hun bliver i filmens begyndelse fanget af The Seeker (Diane Kruger) og overtaget af sjælen ”Wandere” (eller Wanda, som hun også bliver kaldt). Men Melanies egen sjæl bider sig fast og nægter at forlade kroppen og således lever de to sjæle videre i samme krop. Melanie tvinger Wanda til at rejse ud for at finde de andre overlevende mennesker, blandt andet Melanies bror Jamie (Chandler Canterbury) og hendes kæreste Jared (Max Irons). Det bliver en rejse, der ændrer både Melanie og sjælen Wanda.

Tematikken i “The Host” har masser af potentiale: Hvor stærk er den menneskelige sjæl og hvad vil det sige at være menneske? Filmens oplæg rejser nogle spændende, etiske dilemmaer om kærlighed, død og liv (også på andre planeter). Der er masser af gode historier at grave ned i, men ”The Host” træder let og uelegant hen over dem alle.

”The Host” kræver at man køber to præmisser: sci-fi præmissen om en apokalyptisk fremtid og præmissen om at hovedkarakteren er to personer i én (med alt, hvad der dertil hører af voice-overs og indre stemmer). Og de er begge virkelig svære at købe. Med et så følsomt emne som sjælens kraft, burde man nok have haft en lidt blidere indføring i filmens sci-fi univers. Filmen starter brutalt in medias res og som publikum er man stået af før filmen er gået i gang.

Karakterne er flade og ligegyldige, man når aldrig at lære dem at kende og man når slet ikke at holde af dem. Man burde kunne tænke over menneskelighedens skønne sider, men i stedet fyldes man med ligegyldighed over for hvad der sker både med mennesker og med sjæle.

Filmen er egentlig meget flot, men den er langtrukken og spændingen indtræffer først ca. 5 minutter inden filmen slutning.

Saoirse Ronan gør et hæderligt stykke arbejde og det er hendes fortjeneste at filmen sommetider er okay. Diana Kruger er god, også her hvor hun giver den som den menneskelige udgave af en iPad: kold, perfekt og uden fejl. Hun er en konstant interessant faktor og opmærksomheden ligger hos hende hver gang hun er i billedet.

The Host er ikke nogen decideret dårlig film, den er bare virkelig kedelig. Filmen virker med sine 2 timer og 6 minutter meget lang, og det er synd, når der egentlig var grundlag for god action, etisk debat og romantik. ”The Host” får kun 2 stjerner fordi den er kedelig og fordi man går ud af biografen med irritation i kroppen. Den får hele 2 stjerner på grund af Diane Kruger og de til tider flotte billeder. Øv.