‘The Hunger Games: Mockingjay – Part 1’ er højt på listen over de mest ventede Hollywoodproduktioner i 2014 og lever heldigvis op til sin hype. Den er dyster, og den er god!

Historien om sladrefuglen Katniss Everdeen (Jennifer Lawrence) fortsætter i dette tredje kapitel af ‘The Hunger Games’ med en mere nuanceret hovedkarakter. Filmen begynder præcis, hvor den seneste takkede af, nemlig lige efter at Katniss har rystet The Hunger Games i sin grundvold til Quarter Quell. Vi befinder os i det underjordiske District 13, som man ellers regnede for at være blevet udslettet. Katniss er, efter alle de rædsler og tab hun har oplevet, et følelsesmæssigt rod. Hun må dog forsøge at genopbygge sig selv, da hun er blevet et levende symbol på den revolution, som spirer i det postapokalyptiske land Panem, hvor distrikterne nu for alvor forsøger at gøre op med magthaverne i The Capitol.

Fra offer til knækket heltinde
Med denne præstation beviser Jennifer Lawrence endnu engang, at hun er en fremragende skuespillerinde. Katniss Everdeens transformation fra offer til leder ses tydeligt på lærredet, da hun – efter at havde set et hospital blive bombet til ingenting foran hende – udbryder: “Flammer har det med at spredes – så hvis vi brænder, brænder I med os!”. Katniss har kastet sig ud på en vild mission for at redde sin gode ven Peeta Mellark (Josh Hutcherson). Med det for øje takker hun ja til at agere objekt i små propagandavideoer, som opfordrer distrikterne til revolution. Filmen tilfører med dette et velfungerende metalag – for samtidigt med at vi hos Katniss oplever ægte raseri over forfærdelighederne, fornemmer vi også hendes frustration og afsky over oprørernes kontante udnyttelse af tragedien.

Dommedag nu
‘The Hunger Games: Mockingjay – Part 1’ er modsat sine to forløbere mere moden, dyster og mørk. De kulørte farver, forbundet med de årlige Hunger Games, er erstattet af et dødt og dommedagsagtigt landskab. Vi befinder os heller ikke længere i den lukkede arena, men bevæger os frit i det virkelige, dystopiske sci-fi-univers, som Panem er. Filmen vinder på sit langsomme tempo og fremstillingen af de traumatiserede Hunger Games-deltagere. Derudover er filmen også et dejligt gensyn med den alt for tidligt, tragisk afdøde skuespiller Philip Seymour Hoffman, som er at finde i rollen som mentor og hjernen bag Mockingjay-symbolet, der skal forene distrikterne under revolutionen.

‘The Hunger Games: Mockingjay – Part 1’ er en barsk, downbeat krigsfilm, hvor intensiteten og dramaet langsomt optrappes, indtil man finder sig selv placeret yderst på biografsædet – og da dette kun er første halvdel af historien, tyder det på, at udviklingen vil fortsætte.