I årets mest åndsforladte film er Snehvide og De Syv Dværge er skåret ned til ingen Snehvide og fire dværge (med en ligelig fordelt kønsbalance, fordi det er in), men stadig med Jærgeren, og den onde heks, selvom hun egentlig var død, og nu med tilføjet Snedronning (fordi “Frost” er in…)

Kender du det, at du har set en film, og sidder tilbage og tænker ‘Hvorfor i alverden har de dog lavet den film?’ Den tanke fik jeg, da jeg så “Snow White And The Huntsman”, men jeg kom frem til, at det måtte være et, omend kommercielt, forsøg på at give Snehvide kant. Selvom de måske nok ramte forbi målet ved at gøre hende til en mut, halv-kedelige Jean D’Arc-papfigur, så var det da i hvert fald sjovt at se Charlize Theron have en fest med at være ond.
Men hvad i alverden er så undskyldningen nu?

Der var engang verdens dårligste manuskript
“The Huntsman: Winter’s War” er både en prequel, en sequel og en spin-off. Dette afslører nok allerede, at det er et rod af en film. Pressematerialet bruger over en halv A4-side på at forklare plottet, og får alligevel ikke det hele med. Jeg skal gøre et forsøg på at holde det kort, men lover intet.

Den onde dronning Ravenna (Charlize Theron) fra den første film har en lillesøster, Freya (Emily Blunt) (og en bror, men han er tilsyneladende glemt i denne film). Efter hendes datter bliver myrdet, opdager hun sine indre magiske kræfter nemlig at kaste om sig med is a la Elsa fra “Frost” men uden sang. Hun begynder at træne en hær af børn, og fortæller dem, at kærlighed skal man bare droppe. Blandt disse børn er The Huntsman, der nu hedder Eric (Chris Hemsworth), fra den første film. Som voksen forelsker han sig i sin medsoldat, Sara (Jessica Chastain), på trods af advarslerne om kærlighed. Freya bliver sur, dræber Sara, Eric bliver forvist. Syv år senere er Ravenna besejret af Snehvide (altså i den forrige film), men hendes spejl findes stadig, og det skal Eric finde, for det er blevet væk på vej til et sted, det kan ødelægges. Han får hjælp af nogle dværge, mest for comic relief, og så dukker Sara op alligevel, for hun er slet ikke så død, som man troede. Og det er Ravenna heller ikke, så hun dukker også op. Den eneste, der ikke dukker op er Snehvide, selvom hun faktisk ikke er død.

Hvem er mest kommerciel i filmen her?
Aldrig har jeg set en film stikke i så mange retninger, og alligevel er der ikke en eneste af de retninger, der ville kunne retfærdiggøre at lave den. Det er som om den består af delelementer, men overhovedet ingen grundidé andet end en kommerciel intention. Mange af elementerne virker sat ind efter, hvad der er hipt for tiden. Det er fx godt at have kvinder i bærende roller, så nu er der dobbelt op på onde hekse, en kvindelig kriger, og kvindelige dværge. Alle dværgene får desuden britisk underklasse-accent, fordi det er sjovt. Og så skal der være flotte visuelle effekter, med en sexet men sjov stærkmand i midten, for han er lækker, og det er altid in.

Af andre helt uforståelige elementer kan nævnes den mystiske pletvise skotske accent som Eric og Sara nu og da har, dialog, der ville give lige så meget mening, hvis den blev afspillet bagfra, og udnyttelse af alle muligheder der er, til at filme ganske lidt tildækkede bryster (okay, det element er måske ikke helt uforståeligt).

Morale: To timer du aldrig får tilbage igen
Filmen er lidt under to timer, men den føles som fem. Selv Theron som Ravenna, der stadig er det mest spændende, er blevet kedelig og uden nogle af de nuancer, hun trods alt havde i forrige film. Al potentiale er mudret væk i årtiets største undskyldning for et plot og de åbenlyse kommercielle bagtanker. Jeg kunne brokke mig længe over denne film, men kan egentlig opsummere det i ét ord. ØV!