Den dræbte over 300.000 mennesker og efterlod 1.500.000 uden tag over hovedet. Den tilintetgjorde store områder af Sydøstasien, og sendte flere lande år tilbage i udvikling. Året var 2004, 2. Juledag, dagen hvor Tsunamiens flere meter høje, massive og frådende mur opslugte land og levende. Det var naturkatastrofen der rystede verden.
The Impossible er baseret på den sande historie om en spansk families skæbnesvangre møde med et monster, der brutalt flåede dem fra hinanden, og efterfølgende sendte dem gennem et smerteligt følelseshelvede.
Familiens overlevelseshistorie kom filmskaberen Juan Antonio Bayonas for øre, og efterlod ham med en pligt til at formidle deres historie til resten af verden. Sammen med hans crew fra den prisvindende El Orfanato(børnehjemmet), kom han i kontakt med familien, og samtidig skuespillere der følte sig lige så berørte af historien som ham selv. Ewan McGregor og Naomi Watts spiller Henry og Maria, forældrene til de tre sønner Lucas (Tom Holland), Simon (Oaklee Pendergast) og Thomas (Samuel Joslin).
Familien bor normalt i Japan, og er denne jul på ferie i Thailand, nærmere Khao Lak, som blev det værst ramte område i Thailand. Filmen starter med en fuldstændig ligegyldig diskussion, de senere konsekvenser taget i betragtning, mellem Henry og Maria omhandlende hvorvidt alarmen blev sat til eller ej i deres Japanske hjem. Familien når to dages fred ved Khao Lak’s paradisiske strande, før naturens paradoksale skønhed viser sin uovervindelige brutalitet. Filmen følger to sideløbende historier: Maria bliver livstruende kvæstet, og hjælpes ud af fareområdet af sin omsorgsfulde og heroiske søn Lucas, som spilles formidabelt af den unge og uerfarne Tom Holland. Henry og de to yngste drenge følger vi i jagten på Maria og Lucas. Henry og de to drenge bliver adskilt undervejs, hvilket giver plads til endnu en fremragende præstation givet af Oaklee Pendergast i rollen som Simon.
J.A. Bayonas fortjener et stort cadeau for at have fremstillet en meget virkelighedstro tsunami. Der udover, så går El Orfanato crew’et direkte fra en formidabel kunstnerisk præstation til en Hollywood mainstream katastrofefilm. Det er en skam. På trods af, at vi følger en sand historie, så rammer The Impossible på ingen måde den originalitet og artistiske standard El Orfanato gjorde.
Filmen er en tåreperser, men desværre overgår graden af patos historiens realisme. Den er medrivende til det punkt, hvor J.A. Bayonas presser følelsespornoen groft, ved at gentage hele tsunamiscenariet og topper gentagelsen af, med Maria der i slowmotion bryder op gennem tsunamiens vandmasser, mens perlende blankt vand omkranser hende, og efterlader publikum med en forventning om et ”because I’m worth it” statement.
Hvis man er den biografgænger, eller bare i humør til at blive bevæget, revet med og gå ud af biografen med en stor tanke om ikke at tage livet for givet, så er The Impossible den helt rette film at se. Det er en katastrofefilm af fuld kaliber, ikke et øje er tørt, den rammer det fulde følelsesregister, og går direkte ind blandt Hollywoods suveræne storproduktionsfilm… og så direkte i glemmebogen.
Jeg vil slutte denne anmeldelse af, med en tanke til de, som ikke blev fløjet ud af katastrofen til deres sikre hjem – de lokale som stod tilbage uden familie, hjem eller håb. Jeg havde håbet på, at spanske J.A. Bayonas havde fokuseret sit talent på at fortælle den historie, og ikke var forfaldet til Hollywoods kæmpebudgetter.
