Intimt, nærmest invaderende portræt af en af de mest unikke og sky stemmer indenfor moderne rocks historie.

Rock-dokumentarer fås i alle former og størrelser; fra totalt kaos og anarkisme til rolige og melankolske hvordan-kunne-det-gå-galt-film.

Uanset hvad ens præference er på en given dag, så kan du få stillet dit audio-visuelle fix som en junkie, der higer efter dagens første nål i åren.

Matt Johnson, forsanger og eneste konstant i bandet ’The The’, er fokuspunktet i ’The Inertia Variations’. Med sporadiske optrædener i medierne og lang tid mellem pladeudgivelser er der opstået en nærmest mytisk aura omkring ham. Her har hans eks-partner Johanna St. Michaels fået lov til at følge ham, mens han gør klar til et stort event på radiokanalen, han driver, i forbindelse med det britiske valg i 2017.

Tingene forløber dog ikke som forventet og filmen samt Johnsons liv tager en uventet drejning, som vi får det inderste voyeuristiske indblik i.

Kærlighed og død
En af grundene til, at hans sange har ræsonneret med så mange, er, fordi han har brugt emner, som mange kan forholde sig til; politik, religion, kærlighed, had og død. Disse går også igen i filmen i større eller mindre grad. Især en af dem lurer tungt over Johnson.

Går man ind med forventning om at få en biografisk gennemgang af musikeren Matt Johnson, så går man forgæves. Tværtimod holdes fortidens musik til små indslag, hvor Johnson reciterer passager fra John Tottenhams digt, ’The Inertia Variations’, imens musikvideoer fra tiden med ’The The’ kører henover lærredet.

I stedet ser vi hvordan han gør klar til sin 12-timer lange radiospecial og taler med venner og familie, så vi får et indblik i personen Matt Johnson, der minder mere om en renæssance-mand end en simpel musiker.

St. Michaels selv kommer flere gange på banen med anekdoter om deres tidligere parforhold og er også primus motor i det projekt, der hedder, at Johnson skal lave en ny sang og fremføre den selv. En opgave han er noget tøvende med at indlade sig på.

Succes og frygt
Det virker til, at det er en kombination af frygt for fiasko og frygt for succes. Han anerkender begge dele som værende noget, der har præget ham igennem hans karriere og denne ærlighed er filmens absolutte styrke.

Dokumentaren er optaget over et par år, og på trods af, at der ikke bliver eksplicit angivet tid, fornemmer man alligevel den udvikling, som Johnson går igennem fra lettere vrangvilligt subjekt til en mand, der har accepteret sin rolle og er kommet videre.

’The Inertia Variations’ er ligeså unik som manden i fokus, Matt Johnson. Begge er lidt tilbageholdende med at fortælle alt, men man kan ikke undgå at blive draget af dem. Karismatisk og enigmatisk er det svært at forestille sig et bedre portræt af dette unikum.