Det amerikanske fængselssystem danner ramme om ensomhed og længsler både inden og udenfor murerne i den danske oscarnominerede kortfilm The Letter Room. Med sikkert skuespil, en simpel, men effektiv historie og roligt kameraføring, fortæller kortfilmen historien om en blød mand i et hårdt system.
Ensomme og indsatte
I første scene i instruktør Elvira Linds The Letter Room spiser hovedpersonen Richard fastfood i sin bil. Helt alene på parkeringspladsen gumler og smasker han, mens kameraet rykvist bevæger sig tættere og tættere på ham. Til sidst er man så tæt på ham, at man kan se, hvordan han får mayonnaise i det imponerende overskæg. Han smider koppen i skraldespanden og kører mod fængslet, hvor han arbejder som betjent på dødsgangen.
Her bliver han forfremmet til postmester, der skal gennemlæse de indsattes breve både ud og ind i fængslet. Snart får Richard dog opsnappet en meget sensuel, men ugengældt korrespondance fra kvinden Rosita til en af de indsatte. Richard begynder at leve sig ind i den ukendte kvindes kærlighed, indtil et foruroligende brev fra Rosita rammer hans skrivebord.
Mere end et brev
Introscenen giver en øm præsentation af hovedpersonen, der er mindst lige så ensom, som de indsatte. Richard taler næsten kun med de dømte, som han behandler med en værdig naturlighed og som ligemænd. Når han kommer hjem, er han alene foran fjernsynet eller frustreret renser grillen.
Richard er spillet af Oscar Isaac, som virkelig formår at vise en ensom, introvert mands følelsesliv med meget få virkemidler, så man hele tiden er klar over, hvad der går gennem hovedet på manden. Hans indlevelse i et andet menneskers kærlighedskorrespondancen viser på en enkel men virkningsfuld måde, hvilke mangler og lyster, Richard har, men som han kun oplever gennem andre menneskers brevudveksling.
Bankende hjerter bag murer
Det amerikanske fængselssystem danner rammen for fortællingen, hvor bevidstheden om de indsattes fremtidige dødsdom sætter Richards følelsesliv i relief. Richard er i virkeligheden en humanist, der taler litteratur med de indsatte og foreslår alternative terapisessioner til dem. Han lever for de indsatte, der snart skal dø, mens hans eget liv udenfor murerne stagnerer.
Gennem Richard formidler instruktør Elvira Lind i The Letter Room en simpel historie om menneskets behov for andre mennesker, men drager tyngde fra Amerikas barske fængselssystem, hvor dødsdomme og livstid er normalt.