To af nutidens stærkeste komediekræfter har måske ikke kemi til et 12-tal, men kan kreativiteten bag deres nye romcom alligevel redde dagen?

Kaotisk romance og mordmysterier hersker i ’The Lovebirds’ – blot én af mange premierefilm der ikke har fået set biografmørket, på grund af coronakrisen.

Men for denne romcom er usikre fremtidsdatoer byttet ud med Netflix streaming rettigheder.

Fra starten af spildes der ingen tid og på bare fem minutter bliver kæresteparret, der giver navn til ’The Lovebirds’, introduceret.

Stævnemødet mellem Jibran (Kumail Nanjiani) og Leilani (Issa Rae) røber ikke meget anden baggrund for karaktererne end deres navne, før vi spoler fire år ud i fremtiden – en fremtid, hvor parret nærmest konkurrerer om, hvem der kan gå hinanden mest på nerverne.

Faktisk slår de op ikke mere end fem minutter længere inde i fortællingen.

Og det er midt i breakuppet, alt ellers vendes på hovedet, når eks-turtelduerne er vidne til et mord. Det kan ikke gå andet end galt.

Mine tanker vandrer tilbage til ’Rough Night’ og ’Game Night’, to film fra et par år tilbage, der også bevægede sig ud i at blande mordmysterier og akavede øjeblikke. og hvad der binder disse tre sammen er, at konflikterne alle bygger på en lang række misforståelser.

I sand stil med horrorgenren tager vores hovedpersoner alle de forkerte valg. På sin vis er der ikke meget nyt under solen, men skaberne bag har været på arbejde med en livlig fantasi.

Tortur med baconfedt, alt for mange heste og masker, der kunne forveksles med dem, der blev brugt af læger under Den Sorte Død er alle vigtige elementer i historien. Og det kan man i hvert fald love, at man sjældent har set før.

En fornemmelse af at dette skud på tropen er et par år for sent ude hersker dog stadig, og hvad er pointen i ikke at tage flere chancer nu?

“I lyder som mine forældre”
Det er svært at komme udenom filmens hovednavne.

Kumail Nanjiani og Issa Rae er blevet lidt af nogle powerhouses indenfor moderne komedie, og det giver på alle måder mening, at de skal arbejde sammen.

På trods af konstant action og deres mesterlighed i akavede jokes, så bliver de to hovedroller aldrig helt troværdige som et par.

Det første kys er statisk, romantiske samtaler er lettere overstået, og det er svært at have sympatien med, når de elskende aldrig virkede som elskere til at starte med.

Til gengæld er de mere end troværdige, når de skændes konstant, hvilket i den grad giver pluspoint, men at publikum bliver kastet hovedkulds ind i et afgørende øjeblik, og parterne stadig virker som de fremmede vi så i begyndelsen, ja, så er kemien svært at redde.

Om det er skuespillerne selv eller de én tand for sære kameravinkler der er skyld i det, så er det ærgerligt, at man aldrig helt får en forbindelse med deres rejse igennem parforholdet og mysteriet.

Så er ’The Lovebirds’ tiden værd? Det svære sammenspil mellem to ellers så alsidige navne er svært at se bort fra, men latteren, som den alligevel afstedkommer, er aldeles velkommen, og tiltrængt.

Nu virker det nærmest umuligt, at filmen kunne bane sig ind på det store lærred, og den spiller endnu en gang ind i en trope, hvor førnævnte ’Game Night’, og Nanjianis egen spillefilm ’The Big Sick’ derimod i højere grad nytænkte, hvad man kunne gøre med komediegenren.

Milkshakemonologen er til gengæld dit stream værdigt, selvom produktionen ikke ligefrem skubber os frem mod nogle åbenbaringer indenfor underholdning. Og om plottet er svært at tro på, er blot et spørgsmål om tid før endnu et komisk mord ser dagens lys.