’The Meg’ er som at åbne en dåse surstørmning – let angstprovokerende, kvalmefremkaldende og ikke mindst virkelig morsomt.
Siden ’Jaws’ fra 1975 har de stortandede og spidssnudede hajer været blandt vores yndlings film-fjender. De nådesløse og bestialske dræbermaskiner kan ofte bringe irrationel frygt alene ved en svømmetur i Øresund. ’The Meg’ er dog en endegyldig modgift mod alle dine haj-mareridt.
Inden vi for alvor går i gang med filmens plot, befinder vi os 5 år forinden fanget i en ubåd på havets bund, hvor super-ubåds-rederen Jonas Taylor (Jason Statham) desværre er nødt til at efterlade et par kollegaer i den sunkne ubåd, fordi ’noget’ er i gang med at smadre den. Den eksploderer (selvfølgelig), og Jonas Taylor bliver efterfølgende udskammet, fordi han efterlod nogen på havets bund og i øvrigt påstår, at det var en kæmpehaj, der var skyld i tabet.
Den særligt udvalgte
Tilbage i nutiden finder et forskerhold en anden verden på bunden af Marianergraven. Her bliver de pludselig angrebet af ’noget’ og kan ikke komme op. Der er kun én mand i verden, der kan redde dem. Hvem kan det mon være? Jonas Taylor selvfølgelig, for han har prøvet det før! Han nægter. Han skal aldrig nogensinde under nogen omstændigheder ned i havet igen….
Med mindre det måske var hans ekskone, der var fanget dernede.
Derfra prøver alle selvfølgelig at slå hajen ihjel, alt imens at Jonas Taylor bliver ved med at fiske dem op. Der er én mand og kun én, der kan redde dagen fra den masseødelæggende ’Megalodon’. Jonas Taylor/Jason Statham er denne verdens udvalgte haj-hvisker.
En stime af indlysende klichéer
Sideløbende opstår der naturligvis en romance mellem Jonas Taylor og den kinesiske havbiolog Suyin (Li Bingbing), men alt det gætter man hurtigt, fordi Jonas Taylor har hammer god kemi med Suyins datter, der lader til at være den sejeste karakter i hele filmen. Lige udover vores alle sammens vilde crush, teknikeren Jaxx, der spilles af Ruby Rose.
Store tænder uden bid
’The Meg’ er meget velproduceret, men også absurd komisk på den ufrivillige måde. Der er ingen tvivl om, at man kan få sig et billigt grin, hvis man har styr på sine filmklichéer, men hele seancen mangler ægte spænding, ægte uhygge og ægte følelser. Hvis man som jeg frygter store havdyr, kan man passende gå ind og blive kureret for sin frygt med denne plastik-action-(ufrivillige)komedie.
Som en lille service har jeg lavet en ’action-hajfilm-kliche’-bingoplade som du kan tage med i biffen når du tager med vennerne ind og ser ’The Meg’.
Bingoplade:
