Romantiske komedier er ikke ligefrem en mangelvare i Hollywood, og genren er så udbredt, at de fleste nok har dens konventioner på rygraden. Det er et minefelt af klicheer og genbrugte plots, der præsenterer sig, og det er langt fra alle film, der slipper helskindede igennem. Det gør ‘The Other Woman’ et godt stykke af vejen, men formår desværre ikke for alvor at rive sig løs fra genrens lidt ensformige historie.

He did what?!

Carly (Cameron Diaz) er en hård og kynisk advokat i New York, der behandler sit kærlighedsliv med samme professionelle stil som sit arbejde. Hun har et skrapt regelsæt, når det kommer til mænd, men det falder dog fra hinanden, da hun møder Mark (Nikolaj Coster-Waldau). Alt går fantastisk, lige indtil Carly vælger at overraske Mark ved hans hjem, hvor hans kone Kate (Leslie Mann) åbner døren. Rasende over Marks løgne afbryder Carly al kontakt til ham, men hun kan ikke slippe for gentagne besøg fra Kate, selvom det er stærkt mod hendes vilje. Kate har ingen venner, og tyr derfor til sin mands elsker, for de svar og den trøst hun ikke kan finde nogle andre steder. Trods Carlys modvilje bliver Kate ved, og stille og roligt formes der et venskab imellem dem.

Mann oh Mann

Den grundlæggende historie er ikke ligefrem banbrydende, men det er heller ikke nødvendigt, hvis skuespillet og karaktererne er gode nok. Og det er de faktisk – i den første halvdel. Humoren centrerer sig omkring det akavede og kejtede, hvilket klæder den, samtidig med at det er et friskt pust i forhold til genren (ihvertfald for mit vedkommende). Det er primært Leslie Mann, der står for denne del af komikken, og hun er også filmens største oplevelse. Indflydelsen fra hendes tidligere biroller i film som ‘Knocked up’ og ‘The 40 Year Old Virgin’ er ikke til at tage fejl af, og det er en fornøjelse at se hende folde sig mere ud i en hovedrolle. Hun bærer filmens komik størstedelen af vejen, og det er hendes portræt af den hengivne og naive Kate, der hiver de største grin hjem.

Cameron Diaz virker derimod meget af tiden lidt stiv i det, men det lader til hovedsageligt at skyldes hendes rolle. I sidste ende skaber det faktisk noget dynamik imellem de to kvindelige hovedpersoner, hvilket er positivt, men Diaz brænder aldrig rigtig igennem, og det bliver ikke mere end fint nok. Det kan man ikke ligefrem sige om Kate Uptons præstation som den anden elskerinde. Her er man aldrig i tvivl om, at det er en supermodel, der prøver sig som skuespillerinde og ikke omvendt. Der er dog en scene, hvor hun iført bikini på en strand løber i slow motion…Det var okay.

Close but no cigar

Selvom den første halvdel af filmen viser lovende takter, løber det desværre ud i sandet til sidst. Når plottet for alvor skal drives fremad, forsvinder energien og opfindsomheden i komikken og ender med at følge en alt for velkendt skabelon. Fokus kommer til at ligge meget tungt på fremskyndelsen af plottet, hvilket går ud over alt andet, inklusiv skuespillerne, der virker langt mere låste fra midtvejspunktet og frem. Det er ærgerligt, da jeg efter den gode start troede, at jeg skulle blive overrasket, og få udfordret de fordomme jeg havde. Men luften gik af ballonen, og da rulleteksterne kom frem, havde det middelmådige indtryk allerede sat sig.